Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. II. Paul Verlaine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
En ny Digtning.
Men Gud gentager sin Befaling. Og Samtalen fortsættes.
Sjælen nøler — men raaber allerede i Tro:
„Udstræk din Haand mod mig, at jeg kan rejse mig.11
Og Gud nedsænker Kirkens Ord over denne Sjæl, som er i
Vaande. I Digterens Hjerte genlyder Alkærlighedens Røst — den
forfærdelige Guds Røst, der drukner alle andre Stemmer i sin
Strøm. Og baaren af dette Bud fra det høje løfter Digteren sig i
stum Spørgen mod Gud: „Er jeg nu beredt!" Og Gud svarer:
„Du er rede til at indgaa i mit Rige.* (Sagesse II, V).
V.
„Sagesse" rummer imidlertid — i sin tredje og sidste Del
— andre Toner end denne højtidelige Orgelmusik fra Teologiens
Katedraler.
Ny Tvivl og nyt Tungsind dukker op og finder Udtryk i
melodiske Vers. Det er, som en stor, sort Søvn falder over
Digterens Liv — alt Haab og alt Begær slumrer, og han husker
ikke længer hverken ondt eller godt. Fra sin Gudsfrygts Celle ser
han den blaa Himmel udenfor, han hører Lyden af dét stille og
ligefremme Liv, og han længes mod Byens fredelige Larm derude.
Hans Aand er urolig — ved Solnedgangstide lytter han efter
Hornets Klage under Skovbrynet, og han fyldes af ubestemt Vemod.
Han føler sig som et forladt og vildfarent Barn i den vide, sære
Verden — som en Kaspar Hauser, der intet kender eller forstaar af
Menneskenes Færden. Og han skriver hine Linier, som maaske
er hans Mesterværk, og som han kalder „Kaspar Hausers Sang*:
Je suis venu, calme orphelin,
riche de mes seuls yeux tranquilles,
vers les hommes des grandes villes:
iis ne m’ont pas trouvé malin.
A vingt ans un trouble nouveau
sous le nom d’amoureuses flammes
m’a fait trouver belles les femmes.
Iis ne m’ont pas trouvé beau.
Suis je né trop töt ou trop tard?
Qu’est-ce que je fais en ce monde?
O vous tous, ma peine est profonde ;
priez pour le pauvre Gaspard! ’).
’) Jeg kom, en stille forældreløs,
uden anden Rigdom end mine rolige Øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
