Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: G. Brandes’ Reaktionen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
G. Brandes: Reaktionen i Frankrig. 494
Det turde derimod hændes, at Rousseau har gjort det.
Den sære Sammensætning hos ham af skarp, formel Logik og
fantastisk Paradoks- og Konsekvensmageri, af svulmende Poesi og
udtværet Deklamation, af Fornuft og Galenskab var egnet til at
fange Sjæle med Hang mod Mystik. Han blev den fremskredne
Revolutions egentlige Ypperstepræst, og langt hen i Tiden klinger
han igen i Literaturen, navnlig i de højt begavede Kvinders, Madame
de Stael Holsteins og George Sands Skrifter. Voltaires Aand er
saa fransk, at den vil bo og bygge i Landet, saa længe Nationen
og Sproget bestaar, men hans egentlige Disciple blev færre end
Rousseaus i det nærmest følgende Slægtled.
At Brandes dvæler saa længe ved Revolutionens Forhold
til Kirken, har han selv angivet Grunden til, naar han siger:
„Revolutionen var i sit Væsen fuldt saa meget af religiøs som af
politisk NaturÄ. Det er sandt. Deraf dens Vælde og dens
Fanatisme. Med gribende Sympati skildrer Forfatteren de troendes
Sjælstilstande under Bevægelsen. Jeg maa nøjes med at henvise
til Afsnittet Pag. 53 fif.
Der kom, som alle ved, det Tidspunkt, da Revolutionen
mattedes, da de af den skræmte Gemytter atter flk Overtaget. Denne
Tilstand i Folkenes Sind passede for Øjeblikket godt i Bonapartes
Politik; han vilde jo erstatte den faldne Autoritet med en ny:
ham selv. Men som deri udmærkede Politiker, han var, saa han
snart, at det var nødvendigt at indbilde de autoritetstørstige Sjæle,
at Kejserdømmet saa vel som Kongedømmet stammede fra Gud.
Han allierede sig altsaa ad hoc med „den romerske Biskop.-,
rigtignok for siden at behandle baade clen veltalende og snilde Pius VI
og den fromfiffige og venlige Pius VII en canaille. Man læse
Skildringen af Konkordatets Indførelse (Pag. 60 fif.) hos Brandes. Det
er et højst morsomt Parti. Dem, der vil have en Fremstilling fra
ultramontan Side, kan jeg henvisç til Kardinal Consalvis Memoirer,
et Hoveddokument for et Studium af Kuriens Politik, der var lige
saa klog som Napoleons. Der mødtes to unge, meget durkdrevne
Ræve, den ene i Cæsar- den anden i Kardinalpurpur. Man kommer
uvilkaarligt til at tænke: Hvor dog den store Politik tit minder om
Hestehandel, hvor der sælges „med skjulte Fejl". Bevares — derfor
er ikke enhver Hestepranger en Napoleon Bonaparte eller en Ettore
Consalvi. Dette Konkordat var ikke populært i Hæren, hvis
Generaler for en stor Del var revolutionære og navnlig fritænkerske,
antikatolske, saa nogle af de fremragende iblandt dem endog deltog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
