Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: G. Brandes’ Reaktionen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. Brandes: Reaktionen i Frankrig.
495
i en Sammensværgelse imod den ny katoliserende Politik. En
Politiker som Talleyrand synes at have anet, hvilke Ulykker
Konkordatet vilde bringe over Frankrig; de første Repræsentanter for
Videnskaben og betydelige Mænd i Embedsetaten var ogsaa dets
erklærede Modstandere. Napoleon var netop lige saa god Katolik i
Frankrig, som han var Muhammedaner i Ægypten. Officielt kaldte
han Paven „den hellige Fader*, privat „det gode Lam*, men naar
Underhandlingerne ikke gik efter hans Hoved, kaldte han ham „en
gammel Ræv*. Han kaldte Præsteskabet Ja prétraille*
(Præsterakket) og karakteriserede dets Medlemmer som „aandssvage
Vrøvlehoveder*. Under Forhandlingerne var Kejseren snart grov, snart
lo han. Da Paven salvede ham til Kejser, gabede han under hele
Ceremonien i Notre Dame.
Men han maatte holde gode Miner med Kirken, hvis Magt
over Gemytterne var saa stor. Desuden trængte han til at faa ordnet
de agrariske Forhold i selve Landet og til at komme i Forbindelse
med det øvrige Europa, pour mettre les institutions de la France
en harmonie avec celles de VEurope. Dertil behøvede han Prælater
og Adel om sig. De af Napoleons senere Udtalelser, som er
citerede i Bogen, tillige med Portalis’, Konkordatets Apologet, sætter
Kejserens Politik i fuldt Daglys. Han vil Orden og Autoritet, men
Religionens Dogmer var ham fuldstændigt ligegyldige. Havde
Frankrig været protestantisk sindet, eller rettere, havde
Protestantismen haft større Magt i Europa end Katolicismen, vilde Kejseren
have proklameret Protestantismen som Frankrigs Religion, ligesom
Robespierre erklærede det franske Folk for deistisk. Men Napoleon
saa klogere paa Virkeligheden end hin starblinde Jakobiner.
Den menneskelige Tankes Emancipationsbevægelse syntes
standset i sin Flugt. „Man besvarede ikke de opponerendes
Bevisførelser med Beviser, men med Berøvelse af Suppe og Steg,*
{Brandes Pag. 91). Ja, det er i Reglen Magthavernes praktiske
Teologi. Emancipationsbevægelsen var jo udgaaet fra det 18de
Aarhundredes Tænkning. Det gav Reaktionens Antikritik lettere
Spil. Brandes karakteriserer ved et Eksempel, der er slaaende,
Svagheden i det 18de Aarhundredes Tankegang, hvor han siger i
Anledning af Rousseaus „Contrat socialu: „Nu er det ganske vist
uomtvisteligt, at Samfundet kun eksisterer ved sine Medlemmers
Overenskomst ____ men denne Kontrakt indgaas stiltiende, er
altid underforstaaet, har aldrig eksisteret, er følgelig ikke reel.
Ganske paa samme Maade hedder det i Geometrien: En Kugle
TiUkueren. 1893. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
