Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: G. Brandes’ Reaktionen i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
6. Brandes: Reaktionen i Frankrig. 496
opstaar derved, at man drejer en Halvcirkel om sin Akse. Denne
Definition er fuldstændig sand, men har intet som helst at gøre
med de materielle Betingelser for en Kugles Eksistens. Aldrig i
Verden er en Kugle støbt derved, at man drejede en Halvcirkel
rundt om sin Radius. — Vil man fastholde denne Lignelse, saa
har man i et nøjagtigt Eksempel Ejendommelighederne ved det 18de
Aarhundredes Tankegang paa det sociale Omraade, ja ved hele
dets Aandsliv; dette Aandsliv er opløsende og udsondrende, det
helder tood Geometrien og Algebraen og forsøger at foregribe
Virkelighedens mest vanskelige og mest sammensatte Forhold ved
Hjælp af Abstraktioner.14
Fra denne med Sikkerhed og Klarhed malede Baggrund, i
en Fremstilling saa let og jævn, at alt forstaas af en almindelig
Læser, springer nu de enkelte Portræter af Tidens typiske
Personligheder frem.
Det er ikke en af de mest oplivende Perioder i Literaturen,
Dr. Brandes skildrer i denne Bog. Da jeg for en Del Aar siden
læste den første Udgave af den, syntes det mig, at Behandlingen
af dette Afsnit ikke stod paa Højde med de tidligere Bind af
„Hovedstrømninger". Det var min Fejl. Grunden dertil var
utvivlsomt, at jeg havde Antipati mod denne Reaktions-Periode,,
hvor alt, hvad man havde fulgt med Spænding i den foregaaende:
den store Emancipation i dens sejrende Opsving, dens Udskejelser,
dens Slaaen over i det rene Pøbelherredømme, da Frihedens
Gudinde travesteres i en Jakobinertøjte, da Napoleons monstrøse Geni
digter Kejserdømmets krigerske Epos, hvor alt dette udmunder i
en Reaktion, saa dum og kedelig, at selv en af dens Besyngere*
Chateaubriand, maaske Reaktionens fineste Hoved, til sidst vender
sig fra den med Kvalme. Det var en dum Grund; thi lader man
sig overmande af Sympati eller Antipati i sit Syn paa historiske
Fænomener, mister man Forstaaelsen af dem. Dermed mener jegr
ikke, at man skal kvæle disse Følelser, nej, blot, at man skal
tøjle dem.
Det er det, Dr. Brandes er naaet til i denne Bog, hvor han
behandler et Stykke Literaturhistorie, hvis Ledemotiver er ham
alt andet end sympatiske, men som han ser som nødvendige
Resultater. Det er jo Matheden oven paa Overspændingen, eller for
at bruge et mere populært end skønt Billede: Tømmermændene
efter Rusen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
