Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
Pariserminder.
Teatrenes Danserinder, han har villet være Officer, det syntes
Faderen ikke om, og saa bestiller han intet andet end at holde
permanent Ferie. Men han er en brav Fyr, et fint og godt
Menneske, og da det viser sig, at Faderen har faaet sine Penge
paa en ufin Maade, tvinger han ham til at give de narrede
Kunder Pengene igen, renoncerer selv paa sin Arv og bliver Soldat.
Le Bargy gav et henrivende Billede af denne unge Mand, man
følte straks, at det var et bravt og nobelt Menneske, en udmærket
Søn og en opofrende Broder, man forstod, at han skønt borgerlig
var en søgt Gæst i de fineste Krese, og da han renoncerede paa
sin Arv, fik man ikke den ellers ret almindelige Følelse af, at det
var et Træk, der er hyppigere paa Scenen end i Livet; en Mand
som Le Bargys Henri maatte og vilde altid handle saaledes.
Det er et saadant fuldlødigt Kunstværk, som det gør godt
i Hjertet at tænke paa, det er for den Slags Ydelser, at man
føler det som en Hvile i Paris at gaa 1 å 2 Gange om Dagen i
Teatret, medens man hjemme kan sidde i Teatret og føie sig træt i
de Scener, hvor ikke netop den og den Kunstner holder en i Aande.
I Marivaux’ gamle Stykke „Le jeu de Vamour et du hasard•
spillede Le Bargy den som Tjener forklædte Elsker, der i sin
Forklædning vil iagttage sin tilkommende Brud; som bekendt —
Stykket er spillet her under Navnet „Kærlighed og Lykketræf* —
har hun den samme Ide og optræder som Kammerpige. Naturligvis
forelsker de sig saa i hinanden. Stykket, der nu ikke er saa
udmærket, som man i Frankrig er opdraget til at tro, fik en ny
Glans ved Le Bargys Spil — Baretta har i mange Aar spillet den
unge Pige lige saa nydeligt; der var over dem bægge en saa
fin Skønhed, en saa nobel Intelligens, at man forstod, at en ung
Pige eller en ung Herre i Parykkernes stive Tid kunde sige:
„Selv om det kun er en Tjener eller Tjenestepige, saa gifler jeg
mig heller med ham eller hende end med hvilken som helst Person
af det fineste Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
