- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
543

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Axel Henriques: Pariserminder (Teatrene i Maj 1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pariserminder.

543

ned paa Bourgeoisiets Mænd, han ser, at det er Pengearistokratiet
og Pressens Folk, der skal op eller rettere er ovenpaa, og han ser
hvilke Kanaljer der findes blandt dem. Det er ham en Glæde at
hjælpe den ene Kæltring til at knuse den anden; som god,
gammel Adelsmand betragter han det som en næsten lige saa
fornøjelig Sport som Hanekampe og Tyrefægtninger. Den sære
Patron, der for øvrigt overfor sin unge Hustru — fra hvem han
er skilt — optræder som en gennemført fin Adelsmand i Ordets
allerbedste Betydning, fik en fortræffelig Karakteristik af Leloir,
og det var med Forbavselse, at jeg efter Forestillingen erfarede, at
det var en ung Mand. Mærkeligt nok spilles Stykket ikke i 40rnes
Kostume, men det forekom mig, at Leloir i sin moderne Dragt var
en Mand fra den Tid, som vi kender ham fra Billeder og Bøger
og Barndomserindringer. — I Parodis tyndbenede Tragedie sagde
Leloir den gamle Kong Ferdinand af Aragoniens Vers med mere
Sandhed og Kunst, end de er skrevne med. Han hører til de
sikre paa Théåtre français.

*



* *

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke paa det bekendte
Billede af Napoleon, der tager Afsked med sin Garde, da Febvre
stod .synligt bevæget- omgiven af alle Teatrets Skuespillere og
Skuespillerinder. En Lighed er der dog: det var Folk, der har
været med til at vinde mange Slag; hvem kan nævne dem alle
uden at skrive et stort Værk?

Der stod forrest Worms med sit graasprængte Haar og
sine dybe, melankolske Øjne. Hvor spiller han ikke mærkeligt i
„Heine Juana*, dette Stykke der spænder over et lige saa langt
Tidsrum som „Ulysses von Ithacia-. Han begynder som den
löaarige Infant og ender som den bodgørende Kejser Carl den
femte, og han faar et virkeligt og et stort Menneske ud af denne
Tekst, som jeg nu snart har forbandet lige saa ofte som Gottfred
forbander den hollandske Matros i „Det lykkelige Skibbrud-.

Her bagved staar beskedent Albert Lambert fils, som
jeg denne Gang havde den Glæde at se hver Aften i Théåtre
français; da Mounet Sully var bortrejst eller syg, spillede han en
Del af hans Roller foruden sine egne. Han var en pragtfuld Ruy
Bias, ingen Efterligning af Mounet Sully, men dog vandrende ad
den Vej, som denne besynderlige, geniale Kunstner har brudt
Han var en fin Sergine, den ubestikkelige Journalist mellem Presse-

Tilskueren 1893. 36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free