Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Knud Bokkenheuser: Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Af Professor Chr. Agerskovs Brevsamling. 554
jeg kom hjetn; den forekommet’ mig nu meget jovi- og genialsk, og jeg
erindrer’ stedse . flere og flere Scener deraf; Musiken spiller mig for
Ørene i al dens Overgivenhed, og jeg ser den sangvinske Skrædder som
en selsom Bastard af Luus og Loppe springe om mellem det øvrige
mere gravitetiske Utøj. — Eders Gaudium i Studenterforeningen er vel
allerede begyndt* og hvor gierne var jeg ikke mellem Eder! Hos os ser
det traurigt ud. I Forbundets Lokale sidde nogle Personer af
forskellige, for det meste melancholske Dyrearter og spille Tarok sammen. —
Det er det Hele. Vi have kun eet Værelse, og naar der en sjælden
Gang er Mange der, ser det ud, som om vi vare samlet i en
Garderobe eller hos en Jøde, der handler med gamle Klæer, thi vi maae have
vort Reisetøj, som vi kalde det her, tæt hos os. Imidlertid tage de
Fleste ud paa Landet mod Julen for at more sig, thi saaledes er
Indretningen her: Byfolkene rejse ud paa Landet om Vinteren for al more
sig. Landsfolkene rejse om Sommeren ind til Byen for at more sig, og
saa tage Byfolkene dem ud paa Løkkerne for at more dem. Nu have
vi heller intet Theater, men vi have en prægtig Tomt at bygge et nyt
paa. Theatrets Brand var et smukt Stykke, og Skuespiller Gibelhausen
løb gennem Gaderne med en Voxnæse og en Blaarmave og sagde, at
der var Ildløs; thi han havde vist reddet sig fra Brædderne, da Dden
brød ud under Spillet bag Scenen. Der er et Hospital for Barselkoner
lige ved, og denne Omstændighed gav Anledning til et Røre uden Lige.
Man fortæller endog, at nogle af Mødrene ligesom i Salomons Dage kom
i Splid om Børnene, der laa om hinanden mellem det øvrige reddede
Gods. Denne Historie synes at støtte sig paa den Indretning ved
Fødselsstiftelsen, at alt Børnetøiet er eens; men den er dog temmelig
usandsynlig; thi en Moder kender dog i hvert Tilfælde sit eget Barn. Det
dumme Redningsraseri viste sig ved denne Ildebrand i sit latterlige Lys.
Ejerne bade for deres Indboe og forsikrede, at de ikke vilde have noget
reddet. Men den hellige Iver kastede alligevel Spejle paa Gaden og
Lyseslager og Sølvtøi og Sengeklæder i Brøndene. Paa et Sted, som
ikke en Gang kunde ansees for truet, styrtede de ind til en Kone, der
sad og spandt, fordi hun var trængende, og bar hende med Magt ud af
Huset, uagtet hun fægtede og klagede. Dejlige, fine» og forkiælede
Møbler stode ude paa Gaden, og det sneede paa dem, og de bleve
udentvivl ved denne Lejlighed gigtiske og nervesvage for deres hele øvrige
Tid. — Nu lover man os allerede et Theater, der skal blive smukt og
vandtæt og indrettet til at sidde i om Vinteren. Saaledes giøre vi
unægtelig Fremskridt endogsaa i Retninger, der høre til den høiere Cultur.
Jeg har det overhoved, paa min Maade, ret godt her; thi jeg har
vænt mig til min Stillings Ubehageligheder. Jeg drager nu igen tilfelts
mod Skraalerne; men til Vaaren lader jeg dog blidere Sager trykke.
Baade det Drøie og det Milde skal jeg sende dig. Jeg veed ikke ellers,
hvad jeg skulde fortælle dig. Det forekommer mig, som jeg ikke har
stort andet at sige, end at jeg er dig overmaade hengiven og ofte har
dig i Tankerne. Herved er der den Malheur, at jeg bestandig ser dig
i dine kummerlige graae Benklæder. Det hjælper ikke, at jeg siger: Nu
er det jo Vinter, og han bruger dem ikke mere; thi Jiar jeg nu iført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
