Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Den gamle Pavillon.
udføre af andre. Han sagde, hvorledes det skulde gøres, og gik
selv fra og til for at se, om man parerede Ordre. Kun i
Drivhusene tillod han ingen at røre et Blad — ikke bare at bære en
skaaret Urtepotte ud engang. Og saa den gamle Pavillon! Der
gravede og gødede han endogsaa egenhændig omkring Blomster
og Urter, rev og skuffede Gangene omkring den og snittede og
beskar og bandt op Roserne og Vinen og Klematisen. Ja, om det
saa var Gulvet inde i Pavillonen, var der dem, der paastod, at
de havde set ham ligge paa Knæ og vaske det! Dog det var
vel nok Løgn, det, thi Pestinak-Lars holdt skam paa sin Værdighed.
Men én Ting var sikker og vis: Pavillonen og dens
allernærmeste Omgivelser stod for Lars som Gaardens Navle, og ora
den drejede alle hans Tanker sig baade Sommer og Vinter. Og
maaske særlig om Vinteren, naar Herskabet var rejst, thi saa gik
han jo som Enehersker rundt mellem de rimpudrede Træer og de
halmdækkede Roser.
Det var i Begyndelsen af Juni Maaned. Næste Dag skulde
Fruen og Frøkenen komme med Eftermiddagstoget fra København.
I Hovedbygningen havde man vasket, skrubbet og skuret, banket
Møbler og hængt Gardiner op. Gaardspladsen var luget og fejet,
Hundehuset tjæret og Flagstangen malet.
Pestinak-Lars havde i de sidste otte Dage været paa Færde
fra fem Morgen til syv Aften. Og i Haven og i Parken var der
ikke et vissent Blad at finde eller en udgaaet Gren at øjne.
Plænerne var slaaede og Gangene revne og Blomsterne plantede ud
i Grupper. Og nede omkring Pavillonen stod Roser og Jasminer
opbundne og duftende, og Vin og Klematis hang i lange, svajende
Ranker ned for Vinduer og Døre, hvis vejrbidte Ruder var polerede,
saa de skinnede i alle Regnbuens Farver.
Om det saa var Skov-Anders, var han bleven smittet af den
almindelige Festtravlhed, og han havde til den Ende forskaffet sig
en halv Tønde Kalk oppe fra Købmanden for at give sine blakkede
Mure en ensfarvet Overhaling. Men Kalken stod da endnu ulæsket
i sin Tønde ovre i Vognskuret.
Det var Fyraften, Uret paa Ladebygningen var slaaet syv,
og Folkene var gaaede hjem.
I Indgangsdøren til Gartnerboligen, der laa nede mellem
Drivhusene, stod Pestinak-Lars og støttede sig med bægge Hænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
