Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581 Den gamle Pavillon.
Klokken var bleven otte. Det var saa stille udenfor, at man
tydelig kunde høre Urets Slag ovre fra Ladebygningen.
—■ Seks, syv, otte! talte Anders — nu er hun sgu allerede
otte!–Hva’ Tid er det, de kommer i Morgen?
— Klokken fire, sagde Lars og rejste sig — de kan vel
saa være her godt fem.
Anders havde trukket en Pibe op af sin indvendige
Brystlomme, en lille, kortrøret Træpibe med lang Slange og Kvaster
ved Mundspidsen. Og Lars gik hen i Hjørnet og tog en af Piberne,
som stod der.
— Her er Tobak, sagde han og pegede paa Kardusen i
Vindueskarmen.
— Tak, men hun er da stoppet den første Omgang! nikkede
Anders og tændte.
Og da Lars ogsaa havde tændt sin Pibe, kom han tilbage
til Bordet og satte sig paa sin Plads. Og saa sad de længe og
dampede uden at sige et Ord.
Men pludselig rejste Gartneren sig igen.
— Ja, vi skal vel ha’ det Bæger? sagde han.
— Ja-a, nikkede Anders — det er vel Meningen.
Og saa gik Lars med Piben i Munden ind i Sovekammeret,
hvor man hørte ham aabne et Skab og klirre med Flasker.
Anders sad tilbage og tittede sig omkring: op og ned ad
Væggene og hen paa Kakkelovnen og ud ad Vinduerne,
hvorigennem han kunde overse en Del af Haven. Toppen af det store
Kastanjetræ midt ude paa Plænen skinnede i fuldt Lys; Stammen
og Grenene var ganske rødbrune, og Bladene straalede klare og
lysegrønne; men den nederste Del af Træet laa i en diset
Halv-skygge, thi Solen var ved at gaa ned og havde allerede skjult sig
omme bag Staldbygningerne.
Anders gabede: Aa, jaja! sagde han. Og saa strakte han
mekanisk Haanden ud og pillede nogle Brødkrummer og Kødsmuler
op fra Fadet og puttede dem i Munden.
— Jeg fik da’nne kalket mit Hus, Christensen! sagde han, da
Lars kom ind fra Sovekammeret med en optrukket Flaske i Haanden.
— Det skulde De dog se a’ faa gjort, sagde Lars — det
trænger svært.
— Ja-a, aa-aa Gu’ ja! gabede den gamle og strakte sig
velbehageligt ved Synet af Flasken — men jeg faar sgu’ aldrig Tid
til saadanno’et!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
