Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Gustav Wied: Den gamle Pavillon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
Den gamle Pavillon.
—- Naa! sagde Skov-Anders oprømt, han var sjæleglad over,
at Pestinak-Lars havde faaet Munden paa Gled.
— Men Clarisse hun bandte og skældte og endevendte sine
Lommer og sin- Madkurv for at vise mig, at hun ha’de ingen
Æbler ta’et. Men jeg bliver jo staaende ved mit, at hvis hun
ikke gik til Bekendelse, saa vilde jeg sæl undersøge hende.
— Naa? sagde den gamle igen.
— Jo, saa begynder hun jo a’ græde og forsikre mig om,
at jeg maatte ikke gøre hende evig ulykkelig og saadanno’et, og
hvis jeg vilde gaa lidt ind i Drivhuset, saa skulde hun komme
frem med Æblerne. Men jeg lod mig jo ikke dopere–-
(Nej, det er en vis Vej! nikkede Anders.)–-saa jeg sa’
til de andre Koner, at nu kunde de gaa hjem, men Clarisse skulde
følge med her ind i Stuen. Hun hylede og græd jo, men med
maatte hun–-(Ja vel saa, hi!)–-Og da vi saa
var kommet her ind, saa si’er jeg: Nu gaar jeg her udenfor,
Clarisse, og saa kan du midlertid lette dig for Æblerne!
— Hi, hi! grinte den gamle og tog en Mundfuld af sit
Glas. Han glemte rent at klinke med Lars.
— Og lidt efter kommer jo Clarisse listende ud i Døren,
fortsatte Gartneren — og si’er, at nu er hun færdig. Og da jeg
saa kommer ind i Stuen, ligger der femten af de allerstørste
Æbler baade Gravenstener og Flaskeæbler her paa Bordet.
— Femten! udbrød Skov - Anders — men hvor Fanden
kunde Konen ha’ alle dem paa sig, uden a’ det kunde kendes
paa hende?
— Ja, det spurgte jeg hende jo osse om, men hun vilde
ikke ud med Sproget.
— Jamen et Sted maa hun sgu da ha’ha’tdem, Christensen!
— Ja naturlig! nikkede Lars rolig — og jeg fik jo osse
senere at vide hvor.
— Naa? spurgte den gamle utaalmodig og rejste sig halvt
op i Sofaen for at komme nærmere til Gartneren.
— Jo, sagde Lars — hun ha’de s’mænd haft dem i sine
Bukser.
— I sine Bukser! gentog Anders — hvor Saten var der Plads?
— Jo-o, Fruentimmerne har jo Susebukser, sagde Lars med
urokkelig Alvor.
— Hæ, hæ! lo Anders — ja de Kvindfolk er s’mænd mange
Gange meget nier udspekelerte end som vi andre! — — Xæ-®.
saa tror jeg sgu’nne, jeg vil ha’ hende!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
