Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Henrik Pontoppidan: En falsk Etikette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En falsk Etikette.
601
maalet om Arbejderlønningen bør Kristendommen bevise sin
Eksistensberettigelse. Ellers har den dømt sig selv til Døden."
Man ved virkelig til sidst ikke, hvad man skal tænke om
det Ruskomsnusk af Filantropi, Statsøkonomi, Moral og Pædagogik,
hvoraf den protestantiske „Kristendom* efterhaanden røres sammen.
Hvad særligt kristeligt er der i Sansen for Ædruelighed og
Retfærdighed her paa Jorden? Hvad har kruppske Kanoner og
Fattigbørns Bukser med Kristendomsforkyndelse at skaflfe?
Intet, absolut intet. Tvært imod!
Thi netop som Kristen bør et Menneske aldeles ikke at
bekymre sig om de jordiske Ting. Som Skatteborger, fortræffeligt!
Men som Kristen vedrører ham ene og alene Guds Rige, der „ikke
er af denne Verden".
Hør, hvad en sand Kristen som Thomas a Kempis i sin
Tid skrev om den Kristnes Forhold til Verden og de verdslige
Indretninger:
„Agt dig som Udlænding og som Pilegrim paa Jorden. Luk
dit Øje og Øre for al jordisk Væsen og bed uafladelig. Søg ikke
Hvile i dette Liv. Søg ikke Fred hos Menneskene, men i Gud
alene. Bed ydmygelig til Herren, at han skænker dig
Sønderknuselsens Aand, og sig med Profeten: Bespis mig, o Herre, med
Taarebrød og giv mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke. — Af
Kærlighed til Gud maa du med Glæde finde dig i Smerter og
Forfølgelser, i Ydmygelser, Forhaanelser og Forsmædelser.
Saadant gavner Dyden og bereder dig den himmelske Krone".
Saaledes taler en sand Kristen. Saa tynd maa man gøre
sig for at slippe gennem det Naaleøje, der danner Indgangen til
Himmeriges Rige. Saa fuldstændig skal Verdensforsagelsen være,
for at man med Rette kan bære Kristennavnet.
Hvor langt er vi ikke her fra den aandelige Bredflabethed,
der fordrer, at Guddommen skal „dokumentere sig", før man vil
indlade sig med ham. Hvor langt er vi ikke her fra den praktiske
Skatteborger-Kristendom, der skal udrydde Soldateruvæsenet, bringe
Folk til at slaa Prop for Brændevinsflasken, skaffe Kvinderne
Stemmeret, give Fattigmand Sul til Brødet og en sorgfri
Alderdom . . . kort sagt: virkeliggøre den gamle Drøm om et
Slaraffenland.
Men er der noget, som den kristne Lære absolut ikke
indeholder, saa er det Forjættelsen om et Lyksalighedsrige her paa
Jorden; ja selv en Stræben derefter er, kristeligt set, at fordømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
