Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Erik Henrichsen: Retsplejen og den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Retsplejen og den offentlige Mening.
619
Tægeisen saa ved Napoleons Erobringer naaede bl. a. til de tyske
Rhinlande, som derved blev den Bro, hvorover en moderne
Retspleje trængte ind i Tyskland. Her var det dog først den
revolutionære Bevægelse i Aaret 1848, der tilintetgjorde Reaktionens
Modstand i Retsplejen som i Statsstyreisen. Dette Aar bliver derved
et Skilleaar ikke mindre i Retsplejens end i Politikens Historie;
Ståt paa Ståt fulgte efter, og Danmark er omtrent nu det eneste
civiliserede Land, der ikke er kommet med.
Dette er i korte Træk den moderne Retsplejes Udvikling
paa Fastlandet, og De vil se, hvor nøje den holder Trit med
-den politiske Udvikling. Ja, selv Svingningerne i Politiken gør den
med. Da f. Eks. i Østerrig kort efter 1848 en reaktionær Regering
igen kom til Magten, maatte ogsaa Retsplejens Ordning vende
tilbage til det gamle. Dog ikke saa snart gik den politiske
Bevægelse paa ny fremad, før Frugten deraf blev ikke blot en fri
Forfatning men ogsaa en fri Retspleje. Ganske de samme Svingninger
kan iagttages i Belgien og Spanien. Og se til Norge, det sidste
Land, Bevægelsen har naaet. Saa snart Forfatningskampen var
forbi og den politiske Sejr vundet, da — men ogsaa først da —
var Tiden moden til Jurylovens Indførelse.
Og derfor, mine Herrer, opfylder vi kun en af Historiens
sikreste Love, naar vi, der endnu ikke helt har frigjort os for
Absolutisme i Statsstyreisen, ogsaa har maattet bevare Absolutisme
i Retsplejen. Og derfor tror jeg for mit Vedkommende heller
ikke paa, at vi kan naa til en reel Forandring af vor
Retspleje, der virkelig gennemfører de ny Grundsætninger, forinden
vort Folk har vundet politisk Kraft og Modenhed nok til et
afgørende Brud med Absolutismen paa Tronen. Efter alt, hvad jeg
har udviklet for Dem, vil De se, at her lyder Kravet: Enten —
Eller! Enten Absolutisme i bægge Retninger, eller Brud med
Absolutismen i bægge Retninger! Et Baade-O g vilde i denne
Sammenhæng teoretisk være en Modsigelse, praktisk føre til
en hul Halvhed, historisk betegne et Brud paa en sikker Lov,
og, om jeg saa maa sige, naturhistorisk betyde et Under, —thi
-efter den organiske Sammenhæng mellem Statsstyreisens og
Retsplejens Naturer vilde det være et Under, at politisk Reaktion kunde
føde et virkeligt Fremskridt i Retsplejen. Hvad vi under vore
politiske Tilstande kan vente, er kun en Skin-Reform: paa Papiret
-en halv Reform, og, hvad værre er, faktisk Inkvisitionsproces i
Tilskueren. 1868. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
