Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - G. Brandes: Job-Studier. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jobs Bog.
667
Karavanerne fra Thema gjorde Regning paa den,
De rejsende fra Saba havde sat deres Haab til den.
De blev beskæmmede i deres Tillid,
Da de naaede til den, stod de forvirrede.
Saaledes har I sveget mig.
Ved Synet af min Ulykke har I undflyet.
Og med stadigt ny Vendinger varierer Job den samme
Klage over Guds Strenghed som Straffedommer, der ingen
Grunde giver:
Sig mig Antallet paa mine Forbrydelser,
Lær mig min Uret at kende!
Hvorfor skjule dit Aasyn,
Hvorfor behandle mig som Fjende?
Vil du da forskrække et Blad, som jages af Vinden,
Vil du forfølge den tørre Avne?
Jeg fortæres som et frønnet Træ,
Som en Klædning, der gnaves af Møl.
Mennesket, født af Kvinden,
Lever kort og mættes af Uro.
Skyder op som en Blomst og plukkes,
% Flyer som en Skygge og varer ikke.
Og med et saadant Væsen holder du vaagent Øje,
Og tvinger det til Rettergang mod dig!
Atter og atter vender Job tilbage til dette Billede: en
Rettergang, hvor Sagen forud er tabt. Saaledes meget længere
henne i Digtet:
Vid, det er Gud, som har krænket min Ret
Og indfanget mig i sine Garn.
Jeg nedlægger Indsigelse mod Vold — ingen svarer.
Jeg appellerer — ingen viser mig Retfærdighed.
Han har omgivet min Vej med et uoverstigeligt Hegn,
Han har udbredt Mørke paa alle mine Stier.
Han har berøvet mig min Hæder,
Revet Kransen fra . min Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
