Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
„ Frisindet.*
Da de var komne op i Vimmelskaftet, fik de Lyst til Kaffe.
Nede i Blanchs Kafé traf de Resterne af „Staben/ omkring
et rundt Bord i Salen til Gaden. Af Bestyrelsen var der Svendsen
og Wulff. Men det var ikke dem, som var Midtpunktet for
Interessen. Der sad en til venstre ved Bordet, som snakkede op og
drog Opmærksomheden til sig. Da Felding og Frimann kom frem
bag Murpillen, saa de, at det var den lille glødende med de flade
Læber. De satte sig i Afstand ved et Bord for sig og iagttog
ham, selv ubemærkede. Han havde talt sig rødglødende om
„Sagen" og „Maalet," demonstrerende mod de konservative, hvem
han svor Døden og Djævelen ved næste Seniorvalg. Han skulde
fange dem med underfundige Spørgsmaal i Ankeprotokollen, og
han skulde agitere alle Russerne op. Svendsen nikkede bifaldende
med et forbavset Blink bag Lorgnetten over saa megen Ungdom
og Begejstring. Han og Wulff ståk et Øjeblik Hovederne sammen.
Saa drak de privat med den lille glødende. Svendsen udnævnte
ham paa staaende Fod til Overagitationsraad og satte ham Stævne
hos sig den næste Dag i sit Hjem til Konference. De flade,
røde Læber aabnede sig som en Sugeskive, medens hans smaa,
sorte Øjne brændte med en stikkende Glans, éom om de øjnede
Byttet i det fjærne.
De flade Læber rejste sig, og alle de andre fulgte efter.
Han vilde betale; men en ung, flot Fyr vilde absolut afgøre det
hele. Med løftet Hoved, knejsende af alt det, som han agtede at
udføre, forlod den lille Lokalet som en Triumfator. Nu var det
ham, som omsværmedes. Man bejlede til hans Arm. Svendsen
og Wulff fulgte efter; den første alvorsfuld som altid, den anden
med et forborgent Smil i Øjenkrogene.
„Dér gaar en stor Mand i „Frisindet" —, sagde Frimann.
Da han og Felding kom op paa Gaden, var „Staben"
forsvunden. Langsomt slentrede de tavse ned ad Strøget.
Ud for Helliggejstkirke kom to Mænd gaaende imod dem —
i rask Trit og i rask Tale. Frimann kendte dem af Udseende.
Det var to københavnske Politikere, som maatte have haft en
travl Dag. Frimann trak Felding med sig for at følge efter dem.
De gik Arm i Arm. Den ene, en temmelig svær Mand uden Hals,
var meget optagen af Valget i femte Kreds. Paa hans talrige
„Hvad"? og „Ikke sandt?" svarede den anden med energisk
Tilslutning.
„Og sikken en Begejstring, hvad? — har De set noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
