Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Frisindet. * 687
lignende før? — Man kan sgu sige om Københavnerne, hvad man
vil — der er politisk Kærne i de Folk — lægge sig i Selen, det
kan de, naar det gælder en almindelig Velfærds Sag. — Sikken
Appel,, hvad? — Jeg siger, den Dag, de slutter sig rigtig sammen
derude, vilde jeg nødig være Politi og Regering her i Byen." —
Han holdt inde for at trække Luft igennem Cigaren, som var i
Færd med at gaa ud. Saa føjede han til med Overbevisning:
„Det er sgu kønt at se — saadan en Dag som i Dag er
der dog kun én levende Interesse i Folk, hvad enten de saa
hedder Højre eller Venstre." —
Der kom gaaende to Piger imod dem med store Hatte og
halv Kraft i Farten. Den svære fik Øje paa dem, ligesom han
havde sluttet sin Tale, og den anden, som var stærkt nærsynet,
mærkede straks paa hans Arm, hvad der var i Farvandet. De
passerede dem under en Lygte. Den svære sagtnede Farten
og tog Syn over dem. Pigerne skraaede smaanynnende og
lokkende med Sideblik tværs over Gaden, hvorpaa den svære
og hans Ven efter stiltiende Overenskomst gjorde kort omkring
og fulgte. Frimann lo højt; men Felding følte Bitterhed og Kulde.
Han vendte om, og Frimann, som havde lovet at følge ham til
hans Gadedør, maatte med.
De gik gennem Østergade ud paa Torvet. Da de drejede
om Hjørnet ad Gothersgade, hørte de Raaben og Syngen langt
nede i Gaden. Det kom nærmere, og snart kunde de skelne
Strofer af Socialistmarchen, afbrudte af Leveraab for bekendte
Socialistførere. Det maatte være Folk fra Rømersgade for
udgaaende — Gud ved hvorhen. De havde god Fart; der var
enkelte fulde iblandt, som blev holdte i Geledderne af mere ædru
Kammerater. Flertallet var grove, dystre Naturstemmer,
hvorimellem en enkelt Tenor fra en faglig Sangforening nu og da
skingrede op. Klumpen gik ikke af Vejen for nogen. En Droske,
som vilde igennem, blev tvungen til at retirere om ad
Mønter-gade. Ogsaa Fodgængere maatte gøre omkring og følge med
Strømmen. Gadebetjentene paa deres faste Hjørnepladser syntes
pludselig forsvundne af Jordens Overflade. Mange Mennesker fulgte
med, baade for og bag, af Nysgerrighed efter at se, hvor Toget
agtede sig hen. Nogle unge Mennesker med livlig Fantasi ansaa
Amalienborg for truet.
Felding og Frimann gik ned imod Toget forbi Adelgade.
Dér stod, skjulte bag Hjørnet, to Betjente og ståk Hovederne
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
