Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Fransk Scenekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Scenekunst.
693
Alle disse Mennesker vil genskabe Kunsten. Der er
„Symbolister,* „Poeterne,* „Idealister,* „ Modernister, ^ men genskabe
vil de alle; og i det samme Frankrig, som før har været lukket
for al Fremmedproduktion, med selve Skt. Peters Slaa, vil nu de
allerfleste „genskabe* ved Hjælp af indførte Skuespil. Det er, under
Ungdommens almindelige Irritation mod de franske Forfatteres
udtraadte Kunstfærdighed, nær ved at blive et Fortrin ved et
Drama, at det i det mindste er fremmed, og en ung Kritiker svarer
en ældre Kollega, der har angrebet de skandinaviske Stykker, med
Ordene: Disse Skuespil er i det mindste ikke Deres Tids franske
Komedier.
Medens man imidlertid spiller Komedie saa nogenlunde
alle Vegne, forværres naturlig de virkelige Skuespilhuses Stilling
Maaned for Maaned. Rundtom paa Boulevardteatrene staar
Direktørerne foran den halve eller hele, den hemmelige eller fuldkomment
aabenbare Fallit. Tingen er ikke overdreven, saa vist som ved
Sæsonens Slutning et halvt Dusin større og mindre Teatre skifter
Direktører og et Par Scener maa lukkes for ikke at aabne mere.
Forvirringen er bleven fuldstændig.
Og medens Boulevardteatrenes Direktører til sidst ikke mere
vedj hvorhen de skal vende sig for at finde Nyheder, der kan
féenge, og mens de unge støver gennem alle Forsøg og alle
Fremmed-literaturer for at gengive Scenekunsten „Blodet,* gaar en
dumdristig Teaterleder, der intet har at tabe mer, i Sæsonens ellevte
Time tilbage til den ældgamle franske Folkekomedie og vinder
alt: fuldt Hus, Tilskuernes Jubel, Tilskuere, som betaler — hvor
er de dog blevne sjældne — og Kritikernes naadigste Bifald.
„Den pukkelryggede,* „Herred ser dine Veje,* »Paul de
Kochs Kvinder* o. s. v. o. s. v. bliver Kassestykker og redder Sæsonen
for et Par betrængte Skuespilhuse.
Disse ældgamle dramatiske Stilladser er tilmed ikke udstyrede
med nogen som helst Pragt. Det er knap nok, at man har sat ny
Guldborter paa de gamle Fløjlskofter, eller at man har forsynet
de udtraadte Ridderstøvler med blanke Kraver. Men alligevel
strømmer Pariserne i tætte Skarer til de •gamle Komedier, hvor
de ganske vist ikke ved, om de skal le eller græde, men hvor de
i det mindste oplever noget.
Det er Hemmeligheden.
Der er ingen af alle Tilskuerne, som tror paa de gamle
Folkeskuespils Optrin; der er maaske ikke en Gang ret mange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
