Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Dante-Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dante-Literatur.
715
at definere hende alt for skarpt; men de forskellige Tolkninger
peger sikkert med Rette hen mod noget med teologisk Viden og
troende Dyd, et religiøst Ideal, der har sin Modsætning i den rent
menneskelige Fornuft og virtus, som repræsenteres af Virgil1).
Intetsteds synes det klarere, at Beatrice maa opfattes allegorisk
end netop i Mødet med Dante i Paradisskoven. Det store Optog,
hvori hun kommer, er saa allegorisk, at man kan tage og føie
paa Symboliken; selv Allegoriens Betydning er her i det væsentlige
nogenlunde sikker. Bierfreund mener imidlertid, at han netop paa
dette Sted kan fastholde hendes virkelige Personlighed. Han kan
ikke skønne, hvor nogen af de forskellige Personifikationer. man
har villet se i Beatrice (Troen, Aabenbaringen ell. lign.) kunde
modtage Dante, som hun her gør det. Man kan med større Ret
vende Spørgsmaalet om. Hvordan kunde den virkelige Beatrice
optræde paa denne Maade? Hun kommer kørende paa en
Triumfvogn, der klart nok betegner Kirken, trukket af en Grif, som
forestiller Kristus. Tænke sig nu, at Monna Bice staar paa
Kirken, omgiven af Apostle og Patriarker og de teologiske Dyder
og Kardinaldyderne, og holder en Tordentale til Dante, fordi han
efter hendes Død har haft Elskovseventyr med andre Damer. Er
det ikke meget rimeligere at gaa ud fra, at Beatrice her er lige saa
allegorisk ment som hendes Omgivelser, saa hun ikke har mere
med den virkelige Beatrice at gøre end den Vogn, hun staar paa,
med en rigtig Vogn. Fuldstændig parodisk bliver det da, naar
hun, som Bierfreund mener, er Beatrice Portinari, Simone de1
Bardi’s Kone, og hun skælder Dante ud, fordi han har giftet sig
med Gemma Donati. Vil man have Mening i hendes Tale, maa
man sikkert gaa ud fra, at Beatrice her er forflygtiget til et religiøst
Begreb, hvad det nu kan være. Hendes Straffeprædiken bliver da
nærmest et Udtryk for et indre Opgør, Dante holder over sin
Verdslighed og Svaghed, som den viser sig for ham, naar han ser sit
religiøse Ideal under Øjne. Det er ogsaa værd at lægge Mærke
til de Bebrejdelser, hun retter mod ham. Selv om de poetisk
rigtig er holdte i Fiktionens Aand, er de saa ubestemte og dobbel-
Naar Virgil repræsenterer den menneskelige Fornuft, synes Purg. 18, 46
med Føje at kunne tydes saaledes, at Beatrice betegnes sum Troens
Repræsentant i Modsætning til ham. I Purg. 1$, 73 mærker man ogsaa
Undergrunden stikke op gennem Overlaget; istedetfor „Beatrice4 kunde man
der læse „Teologien14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
