- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
716

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Dante-Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

716

Dante-Literatur. 716

tydige, at de føjer sig let efter den dybere Mening l), og flere af
dem passer daarlig til erotiske Fejltrin (se Purg. 30, 130 ff.)

Det er muligt, at baade Allegorien og den ligefremme Tale
kan indeholde noget sandt, saa at det kan have sin Rigtighed
med Dantes Elskovsforvildelser. Det er muligt; men hvor
Allegorien saa tydeligt som her synes at være det ene væsentlige, tør
man i hvert Fald ikke bygge noget sikkert paa det Billede, hvori
den klædes.*)

At Dante i sin Ungdom har elsket en Kvinde, som kaldtes
Beatrice, maa efter hans egne Udtalelser i „Convivio" anses for givet.
Om hun, som Bierfreund antager, var Beatrice Portinari, er derimod
omtvisteligt« Han støtter sig dels paa den ikke synderlig
tilforladelige Tradition, dels paa „Vita Nuova" Kap. 14, hvor der tales
om, at Dante traf Beatrice ved et Selskab i Anledning af et
Bryllup. I Florens kom paa den Tid unge Piger ikke med til
Bryllup, siges der; Dantes Beatrice var med og maa altsaa have
været gift, nu ved vi, at Beatrice Portinari var Simone de’ Bardi s
Hustru; Stedet i V. N. synes da at støtte Traditionen. Det lønner
sig dog næppe at lægge Vægt paa dette Bevis; da selve den
paaberaabte Skik ser lidt mistænkelig ud. Balbo, som omtaler
den, nævner ingen Bevissteder. Selv om saadanne findes, tør man
betvivle, at de gælder et Selskab som det, Dante taler om, der
ikke er nogen egentlig Bryllupsfest. At ugifte Kvinder ikke absolut
var udelukkede fra Bryllupsgilder, antyder Dante selv i Par. 25, 104:

Og som en Mø staar op og træder gerne
i Dansen ind, hovmodig ej, men hævet
af Lyst at hædre Bruden kun som Terne.

(Molbech)

Det er naturligt, at Dante samtidig med, at han brugte
hende allegorisk — og netop derved — har villet hædre sin
Ungdomselskede i sit Digt; men fordi han har gjort det, kan man
ikke tale om en genvaagnende Elskov hos ham. Hun maa have
ligget i Digtets Plan hele Tiden; nogen varmblodig Elskov
forekommer det mig egentlig ikke, at Fremstillingen af hende som

l) Biefr. har i sit Referat S. 127 tillempet Dantes Ord lidt efter sit Behov.
Det er ikke hans Drifter, der har tvunget ham efter hendes Død, men
le presenti cose; Purg. 31, 34 jfr. ogsaa V. 53 og 56.
*) I en Allegori foreligger der efter Conv. 2, 1 una reritå ascom aotto bella
menzogna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free