Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny.Digtning.
771
Heraf fulgte en ganske bestemt Moral. Da Virkeligheden
var det eneste eksisterende, maatte alle menneskelige Bestræbelser
fra nu af gaa ud paa at gøre denne Virkelighed saa tiltalende
som muligt. Der gaves ikke længer noget Hinsides; der var ingen
anden Verden til bag Rummets og Tidens Former; Jorden og
Jordelivet var alt. Lykken havde før haft sine evige Boliger i et
andet Livs Herlighed; den skulde nu drages ned paa Jorden og
opslaa sine Telte mellem Menneskens Børn.
Da begyndte det moderne Europas fortvivlede Pilgrimstog
mod det fuldkomne Samfunds forjættede Land. Digtere og Drømmere
pegede ud mod Fremtiden og manede det kommendes Horisont
fald af Utopier og Luftspejlinger. Og Folkeslagene, der ikke vidste,
at Fremtiden intet nyt kan bringe, fordi Tiden er uendelig, og alt
allerede har været, satte sig i Bevægelse ud mod den evigt
vigende Synsrand.
Den moderne Stræben frembringer i Virkeligheden ingen
Fornyelse af Tingene. Den skaber i det højeste en Ompostering
af de forhaandenværende og uforanderlige Beløb af ondt og godt.
Og dette gøres saaledes, at der i Stedet for Middelalderens og
Renæssancens store Dyder og store Laster tilvejebringes en
almindelig moralsk Middelmaadighed.
Derfor ruger et trist Graavejr over den moderne Kultur.
Der findes ikke mere Begejstring eller Had, ikke Andagt eller Tro,
ikke Kærlighed eller Opofrelse. Der findes kun slet lønnet Slid og
dyrt betalte Fornøjelser.
Oventil er Udsigten lukket for det moderne Menneske. Der
er intet at leve for uden det Liv, hvori vi daglig færdes — og
der bør, efter de ny rettroendes Mening, heller ikke være andet.
Mennesket er fra nu af indespærret i en ganske materiel og timelig
Verden — og naar Døden kommer, er alt forbi.
Heraf følger, at Livet mere og mere føles som noget
indskrænket, ligefremt, hverdags — noget, hvormed man tør handle
efter Lune og Lyst. Det glemmes, at Livet er et Under, en Gaade,
en Helligdom, hvori der maa leves med Ærefrygt. Den moderne
Mangel paa Moral er en Følge af den moderne Mangel paa
Metafysik.
Men endnu lever der i spredte Sjæle en Trang til Uendelighed,
til Salighed, til Liv i en dyb og betydningsfuld Verden. Denne
Trang er det, som i Amerika skabte Edgar Poe, i Frankrig
Baudelaire, Villiers de l’Isle Adam, Verlaine og Mallarmé. Den er det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
