Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny.Digtning.
777
i Billedkunstens, Digtningens, Musikens Riger søger han Føde for
sin Sjæl, der hungrer efter Stemning.
Men Menneskets almindelige Berusningsmidler virker ikke
paa denne blaserte og kritiske Aand. Som Chimæren hos Flaubert
søger han „ny Dufte, større Blomster, aldrig følt Fryd*. Hans
Begær er „at undslippe Tilværelsens rædselsfulde Virkelighed, at
overskride Tankens Grænser, at famle sig frem i hinsides Taager
uden nogen Sinde at naa et Maal".
Den Fornemmelse, den Forestilling, der skal kunne
tilfredsstille ham, maa være mangfoldig, sammensat, utilgængelig for
Hoben. Han er en Sansernes Æstetiker og behandler sine Evner
som en Virtuos. Mættet med Baudelaires Aand, som han er, ved
han at nyde Indtrykkene, ikke blot i dem selv, men gennem deres
Korrespondenser. Enhver Smag svarer saaledes — ifølge des
Esseintes — til Lyden af et Instrument. Den tørre Curaçao f. Eks.
til Klarinettens bløde og klare Lyd, Whiskyen til Messinghornets
larmende Stød, Akvaviten til den fine og skarpe Violin,
Kontrabassen til en sort, stærk Bitter. Ja, Ligheden mellem Smag og
Toner gaar videre endnu: der eksisterer et helt System af
Smags-fornemmelser i indbyrdes bestemte Forhold; saaledes er f. Eks.
Benediktinerlikøren Undertonen til den Overtone, som kaldes grøn
Chartreuse. Det indses, at man paa denne Maade gennem Tungen
kan opfatte hele Musikstykker — Solosang af Pebermyntelikør,
Duet af Rom og Genever, Kvartetter, Sørgemarcher____
Lugtesansen yder des Esseintes endnu rigere og langt mere
forfinede Nydelser. Han er en Parfymekunstner, hvis Stof er
samtidige eller skiftende Dufte. Med sit Bord fyldt af vellugtende
Ekstrakter og Essenser digter han „aromatiske Strofer", som
vugger ham i poesifulde Syner og skønne Landskabs-Drømme.
Et saadant Poem af Vellugt begyndes f. Eks. med den Parfyme,
der kaldes „Blomsterduft" ... og en uendelig Eng breder sig for
des Esseintes1 indre Syn ... I dette Landskab indfører han Duften
af Tuberose, af Oranger, af Mandelblomster ... og Syrener lyser,
Linde dufter . . . Ned over dette Foraar sænker sig derpaa en
rovdyragtig Menneskelugt, Duften af Opopanaks, Chypre, Sarcanthus
— Duften af Kvinder, af Pudder, af Sminke ... Vellystbølgerne
svinder hen, Kvinderne glider bort, den store grønne Eng er ene
tilbage ... Da fremtager Duftkunstneren et Stykke Styrax, varmer
det lidt mellem sine Fingerspidser ... Og en Lugt af Guttaperka,
af kemiske Produkter og Stenkulsrøg stiger op: Fabriksskorstene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
