Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
En ny Digtning.
løfter sig rygende i Randen af den grønne Eng .. Røgen trækker
bort, og paa ny dufter Syrenerne og Lindene ... En Draabe New
mown hay opruller Høhøstens Billeder ...
Saaledes lader han i sin Ensomhed Naturen genopstaa og
forgaa ved Hjælp af Lubins og Pinauds Essenser. Med Baudelaire
kan han udbryde: * Hvorfor tvinge mit Legeme til at skifte Plads,
naar min Sjæl rejser saa let?" Og han tilføjer: „Hvorfor udføre
Forsætter, naar det at fatte et Forsæt er Nydelse nok?8
Thi det blotte Forsæt om en Handling er for en Aand som
des Esseintes en mer end tilstrækkelig Begivenhed. Alene
Forberedelsen til Virksomhed sætter hans Sind i stærkere Svingninger
end selve Virksomheden de fleste andre Sjæle. Et morsomt
Eksempel herpaa giver den Englandsrejse, Huysmans lader sin
Helt foretage, dreven af Lyst til at opsøge den Virkelighed, hvoraf
Dickens hentede sine Romaner — en Englandsrejse, som ikke
rækker længere end til Parises Gader en londonsk taaget Aften,
til Parises engelske Bodega og til en Jernbane-Restaurant, fuld
af Englændere, engelsk Roastbeef, engelsk Porter, Ale og Gin.
Mættet med engelske Indtryk vender des Esseintes derpaa hjem,
træt i Hjernen som efter en lang Rejse.
Ogsaa i sin Smag for Blomster aabenbarer des Esseintes
sin forvænte og kunstsøgende Aand. Han foragter
Bourgeoisi-Blomsterne, Urtepotte-Væksterne, Dagligstue-Planterne. Det, han
søger, findes kun i Drivhusene, hvor Blomsterrigets Dronninger
lever i deres Glasslotte, sondrede fra Mængden. Og atter her
foretager han et kræsent Valg og ynder kun de Blomster, hvis
Ydre ligner eftergjorte Planter.
Han elsker derfor Arterne af Caladium, der snart synes
ud-skaaren i Gummitøj, snart klippet af en Okses blege Bughinde,
snart hugget i Zink, som er plettet af Maling. Disse Orkideer
ligner raat Kød med kvæstede Steder, hvor Blodet violet træder
frem, eller de ser ud som Hud, blaanet af Aarer, gulnet af Sot,
plettet af Udslet, skrammet af Ar, brudt af Saar, dækket med
sorte Merkurialsalver eller strøet med Jodoformens gule Støv.
Han henrives af den Caladium-Art, der kaldes Aloeaäa
metallica, og hvis Blomst synes udklippet i Blik, med skarpe Spidser
ligesom paa et Skorstensrør. Han beskuer henrykt Anthuriums
store, røde, hjerteformede Bæger, fra hvis Midte en gul kødfuld
Hale rejser sig, og den kokinkinesiske Amorphophattus med lange,
sorte, skrammede Stilke — ligesom arrede Negerlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
