Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
Af Ernst II’s Livserindringer.
gørende ringe Grad blændet af sin egen Fornemhed. Han har
ganske nøje opfattet, hvor lidet imponerende en Figur en Hersker
over knap halvandet hundrede Tusende Mennesker i Virkeligheden
er, og han har ligesom søgt en Undskyldning for det halvt komiske
i denne Stilling ved uden alle Nykker at kaste sig ud i Tidens
Bevægelser, mere som Menneske og tysk Borger end som „Suveræn4.
Han har følt, at hvad han skulde opnaa, maatte vindes i Kraft af
Indsigt, Energi og klog Benyttelse af de gode Kort, hans personlige
Forbindelser gav ham paa Haanden. Idet han saaledes paa en
Maade har maattet fægte sig frem i Verden, har han ogsaa vundet
adskilligt af den Menneskekundskab og alsidige Livserfaring, som
plejer at være de almindelige dødeliges Fortrin fremfor dem, som
Fødselen har sat paa Samfundets Tinder. Men samtidigt har han
dog fuldt ud udnyttet det Forspring, hans fyrstelige Stilling gav
ham. Han hørte hjemme i Fyrsternes Kres og har kunnet omgaas
dem mere paa lige Fod end Folk i undersaatlige Stillinger. Og
ganske særligt har hans Familieforbindelser givet ham den mest
vidtrækkende Adgang til at øse sin politiske Viden af de bedste
Kilder og samtidig ved adskillige Lejligheder gjort ham til et søgt
Mellemled ved vigtige Forhandlinger og givet ham Lejlighed til at
øve Indflydelse, selv paa Steder, hvor man ellers aldrig vilde spurgt
om hans Mening.
Den coburgske Familie indtager ingen ringe Plads i dette
Aarhundredes Historie, især i Tiden 1830—60. Maaske kunde der
drages visse Paralleler mellem den og den glücksbörgske Slægt i
Aarhundredets anden Halvdel. Bægge har de fra en forholdsvis
beskeden Oprindelse hævet sig til en betydelig historisk Stilling,
besat en Del af Europas Troner og, skabt sig indflydelsesrige
Forbindelser over saa godt som den hele Verdensdel. Ogsaa det
Familiesammenhold, der usvækket holdt sig, hvor vidt end Slægtens
Medlemmer blev spredte, og hvor forskellige Opgaver der end i de
nv Hjemlande blev stillet dem, er et fremtrædende Lighedspunkt.
Som den glücksbörgske Slægt samles paa Fredensborg, saaledes
var Rosenau og de andre Slotte i Goburg-Gotha ofte Vidne til
Familiesammenkomster, der ingenlunde altid savnede politisk Betydning.
Det fik Danmark bl. a. at mærke ved forskellige Lejligheder. Slægtens
Medlemmer følte, hvor meget de end stræbte at leve sig ind i de
ny og større Forhold, altid en Art Hjemlængsel efter de Steder,
hvortil deres tidligste Minder knyttede sig. Selv den nøgterne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
