Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785 Af Ernst II’s Livserindringer.
skeptiske Prins Albert hørte, da han laa og droges med Døden
i England, „Rosenaus Fugle synge for sig.*
Coburgernes Lykke begyndte med, at Hertug Ernsts
Farbroder Leopold 1831 valgtes til Konge i Belgien. Af Hertugens
Fastre var den ene gift med den russiske Storfyrst Konstantin,
og den anden blev i sit Ægteskab med Hertugen af Kent Moder
til Dronning Viktoria af England. Broderen Albert blev 1840
Dronning Viktorias Ægtefælle, og fem Aar før havde hans Fætter
Ferdinand af Coburg ved sit Ægteskab med Dronning Maria da
Gloria overtaget en lignende Prinsgemal-Stilling i Portugal, hvis
Regent han i øvrigt efter Dronningens Død var i en Række af
Aar. Senere blev, gennem Giftermaalet mellem Prins Alberts
ældste Datter Viktoria og Kronprinsen af Preussen, den coburgske
Slægt ogsaa knyttet nær til dette Land. En Forbindelse med
Østerrig skabtes ved, at Hertug Ernsts Farbroder Ferdinand
blev gift med en ungarsk Fyrstinde og derved Indehaver af store
Godser og en indflydelsesrig Stilling i det østerrigske Monarki.
Ogsaa til det orleanske Dynasti traadte Coburgerne i
Slægtskabsforhold, idet Kong Leopold af Belgien var gift med en af Louis
Philippes Døtre og en af de østerrigske Coburgere med en anden.
At Leopold af Coburg valgtes til belgisk Konge, blev til
en vis Grad bestemmende for Slægtens Stilling i Tyskland. De
tyske Fyrstefamilier, smaa som store, saa i Almindelighed med
Rædsel hen til Julirevolutionen og dens Afifødninger, og det, at en
tysk Fyrstesøn af gammel legitim Familie modtog en Krone af
Revolutionens Haand, var i deres Øjne en Skændsel uden Lige:
»Skade, at man ikke kan komme til Coburg mere,* sagde en af
de ganske smaa tyske Fyrster under almindelig Samstemning i en
Kres af Medfyrster og ligesindede, „man risikerede jo, at Navnet
Belgien blev nævnet.* Det, at en Begivenhed, som man i Coburg
saa hen til med Glæde og Stolthed, i de andre fyrstelige Krese
blev betragtet paa denne Maade, skabte tidligt hos de unge Prinser
Ernst og Albert en Følelse af Modsætning til dem, med hvem de
havde Stilling og Rang tilfælles, og denne Følelse voksede, alt som
Aarene gik.
Ogsaa i det nationale Spørgsmaal tænkte de helt anderledes
end de tyske Fyrster i Almindelighed. Faderens og „Onkel Leopold*s
Fortællinger fra Frihedskrigens Tid bidrog stærkt til at fremelske
den tysk-nationale Følelse, som gjorde den yngre coburgske
Generation til en saa varm Forkæmper for Tysklands Enhed. Og at
Tilskueren. 1893.
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
