Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862
En svensk Statsmands Erindringer.
farvet Fremstilling, thi disse gjordes efter god konstitutionel Skik
bekendte med selve de indløbende diplomatiske Aktstykker, saa
at de kunde dømme for sig selv. I sine fortrolige Meddelelser til
udenforstaaende, sammenfattede Hall gerne sin Opfattelse i de
Ord: „Man ved ikke ret, hvad man skal tro.* Alt dette ligger
forud for Frederik VIPs Død, som jo gav Situationen en helt anden
Karakter ved ogsaa at rejse Successions-Spørgsmaalet. Her havde
den svensk-norske Regering utvivlsomt en god Grund til at stille
sig mere reserveret og kræve europæisk Medvirkning, førend den
bandt sig til at understøtte Danmark. Men ogsaa efter den 15de
November vedblev Sverig jo at tage Tilløb, og Statsraad Mantheys
Dagbøger, der nylig er offentliggjorte i det norske „Morgenbladet",
viser, hvorledes en aktiv Optræden af Sverig-Norge vedblev at
staa paa Dagsordenen langt ind i 1864.
Stemningen i Sverig, eller i alle Fald i Stockholm, var ikke
gunstig for Regeringens passive Holdning, den stod paa Danmarks
Side, og i Marts 1864 kom det til Opløb og Gadespektakler i
Stockholm, hvor Pøbelen slog Ruderne ind hos Manderslröm og
naaede at faa knust en Rude hos de Geer, førend den sprængtes
af Politiet. Faa Dage efter rejste Kongen til Christiania, hvor en
Bevilling til Hær og Flaade skulde forelægges et overordentligt
Storting — altsaa atter et lille Tilløb. Af Frygt for, at
Skandinaverne skulde benytte Lejligheden til at faa en norsk Udtalelse,
som kunde indvirke paa Sverig, og for, at den franske Minister
Fournier, der ogsaa rejste til Stockholm, skulde operere i samme
Retning, sørgede de Geer for, at han og Manderström blev blandt
de fire Ministre, som skulde møde Kongen i Christiania. De gik
over Land til Gøteborg og overraskedes her af en Indbydelse til
offentlig Souper samme Aften, hvor Gøteborg i Modsætning til
Stockholm vilde udtale sin Anerkendelse af Regeringens Fredspolitik.
at Planen blev lagt til at optage den eventuelle Kamp med Tyskland
og Forsvaret knyttet til Dannevirke; at det var i Tillid hertil og efter
Samraad med den svensk-norske Regering, at det afgørende Svar til
Forbundet under 27de August blev affattet, samt at Troen herpaa var
en medvirkende Grund til. at Forfatningen af 18de November blev
vedtagen af Rigsraadet. Endelig har Grev Manderströms Forsikring af
16 Novbr, næppe været uden al Indflydelse paa denne Forfatnings
Stadfæstelse. Forhandlingerne med Sverig om Alliancetraktaten have derfor
paa en skæbnesvanger Maade grebet ind i Danmarks Anliggender, men
til Garn for Danmark have de sikkert ikke ræret.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
