Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863 En svensk Statsmands Erindringer.
Manderström var ærlig nok til at udbryde: „Det här år ohyggligt:
stenkastning i Stockholm och supé i Gøteborg; men då foredrar jeg
stenkastningen!* De tog dog imod Indbydelsen, og i sin Tale
betonede Manderström mindre Fredspolitjken end sine varme
Sympatier for Danmark. Efter en ligefrem farlig Sørejse naaede
de Christiania, og Opholdet der giver Anledning til nogle
morsomme Anekdoter om Fournier og om Kong Carls Formløshed.
Carl Ploug var paa den Tid sendt derop af Monrad for at virke
i skandinavisk Retning, men Stortinget var meget køligt, og skønt
Bevillingen gaves, skete det under Forbehold, som ikke var
gunstige for en Alliance.
De Geers uforbeholdne Referat af ülriksdals-Mødet, af den
virkelige Tendens hos Regeringen, og af den sande Mening med
Manderströms derefter følgende Depecher har den store Fortjeneste
at skære tværs igennem de Paastande, som en af Kong Carls
fortrolige, Hr. v. Qvanten, har fremsat om Alliance-Traktaten. I
en Række Artikler, som samtidigt (1889) fremkom i det svenske
Tidsskrift Ur Dagens Kronike og dettes danske Udgave, har
Hr. v. Qvanten villet gøre! gældende, at den svensk-norske Regering
vedblivende for Alvor vilde Alliancen, men at det var Danmark,
som forstyrrede den, fordi det snedigt vilde benytte den til at
bemægtige sig Holsten og skabe den Helstat, som var dens Politiks
egentlige Maal. Den svenske Forfatter anser det for umuligt, at
Ulriksdals-Mødet kan have betegnet et Vendepunkt i Sverigs danske
Politik1), og at Allianceforhandlingerne efter dette fortsattes alene
for et Syns Skyld, indtil de fuldstændigt afbrødes i December.
Men dette er, hvad de Geer netop oplyser at have været Tilfældet.
Hr. v. Qvanten siger, at det Sprog, som Sverig-Norge førte saavel
overfor de europæiske Stormagter som overfor Danmark, ogsaa
efter Frederik VII’s Død, ikke kan have fundet Sted alene for
Skinnets Skyld: „at erklære gentagende, at Sverig-Norge vil op-
J) Hr. v: Qvanten lader de Geer have været til Stede ved Møderne paa
Skodsborg og Beckaskog i Juli 1863. Denne oplyser i en Note (II, S. 84),
at det ikke er rigtigt, al han ikke var til Stede paa Skodsborg, at Hall,
hvem han aldrig har set eller talt med, ikke var paa Beckaskog, at han
selv vel var til Stede det sidstnævnte Sted som Gæst den 2ode Juli, men
at han hverken den Gang eller senere har talt om Politik med Frederik VII.
Her i Danmark har det ikke været antaget, at de Geer skulde have haft
nogen Del i Allianceforhandlingerne forud for Ulriksdals-Mødet; det er
Hr. v. Qvantens eget Paafund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
