- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
881

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. G. Rosenørn: En Avatar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Avatar.1)

Det var sent paa Eftermiddagen.

Der laa en taaget, hvid Novemberskumring mellem
Stammerne i Østre Anlæg.

Ude i Gaderne var det næsten Aften; Lygterne var tændte;
Lyset fra Butiksvinduerne begyndte at skinne over Fortovene,
men inde i Parken herskede endnu den svindende Dag.

Fuldmægtig Brandt og hans Kone havde allerede en Gang
gaaet Anlæget rundt.

De havde ikke mødt noget Menneske; tavse havde de gaaet
ved hinandens Side, hensunkne hver i sine Betragtninger; kun en
eneste Gang havde de vekslet nogle Ord. Det var, da de gik i en
af de nederste Gange — langs Graven — saa var en Krage
pludselig fløjet i Vejret; de havde bægge set op; men den var allerede
inde mellem Træerne, og de saa blot et Glimt af dens Spejlbillede
i Vandet. Han havde let og sagt: „Jeg tror virkelig, du blev
bange", og hun havde svaret: „Ja, jeg tror virkelig ogsaa — jeg
er vist en Smule nervøs endnu!" — Saa var de gaaede videre, hver
i sine Tanker, uden ret at vide, hvor de gik.

Hun tænkte paa sin lille dødfødte Dreng; paa den Angest,
der nu var overstaaet, og paa de Forventninger, der nu var gjorte
til intet; hun kunde ikke faa sine Tanker fra det lille Væsen, der
før sin Fødsel havde modnet en Følelse i hende, som nu flakkede
raadvild om, uden at have saa meget som kendt sin Genstand.

Hans Tanker kresede i andre Ringe om det samme Punkt.

Han tænkte paa den Ængstelse, han — trods alt det, der
havde været ham og hans Hustru imellem af dagligdags Smaakævl —
havde følt for hende i de Dage, da Begivenheden stod for; paa

*) Avatar (Sanskrit avatara) betyder et Himmelvæsens Tilsynekomst paa
Jorden; bruges særlig om Vishnus Inkarnationer. Red. Anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0887.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free