Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. G. Rosenørn: En Avatar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882
En Avatar.
de Muligheder, han havde udmalet sig med Uhygge og Larm ind
over hans fredelige Liv, paa de økonomiske Bekymringer, han nu
kunde have sparet sig; men ogsaa paa Skuffelsen; paa det lille
Væsen, der skulde have bragt ham Afveksling i hans ensformige
Dage, men som nu var gravet ned i Jorden, uden nogen Deltagelse,
næsten uden nogen Ceremoni.
Han blev først afbrudt i disse Betragtninger, da hans Kone
rettede det Spørgsmaal til hamr der bekræftede, hvad han for
Resten næppe havde tvivlet om, at hendes Tanker var samme
Sted som hans.
„Erik!* sagde hun, „jeg tænker paa vor Ulle Dreng. Hvad
tror du egentlig, der bliver af saadant et lille Barns Sjæl?*
Han saa paa hende, det forekom ham, at hun saa meget
svag ud; det Træk ved Munden, der altid blev dybere, naar hun
var træt, traadte frem som en usædvanlig skarp og tydelig Skygge.
Han trak paa Skuldrene.
„Ja — hvad bliver der af den? — Hvad bliver der af os?
— hvad ved vi?* ...
Lidt efter føjede han til i en mild Tone — det lidende
Udtryk i hendes Ansigt var ham stadig paafaldende —: „Lad os
nu ikke tænke mere paa det — hører du — nu tænker vi ikke
mere paa det!*
Men han kunde se paa hende, at hun endnu forfulgte den
samme Tanke.
Pludselig sagde hun: „Erik! — jeg tænker paa — husker
du ikke, hvad Lægen sagde — hvis jeg nu den Aften ikke havde
danset? .. .*
Han tyssede paa hende: „Herregud Emmily, — saadan kan
man virkelig ikke____*; han vilde sige noget muntert, men kunde
ikke finde Ord.
Hans Hustrus Sørgmodighed, Tusmørket i Parken,
Ensomheden og hans egne filosoferende Ord havde fyldt ham med en
blid Melankoli, der var som et ukendt Velvære. Tanken om
Døden, Forestillinger og Ideer, som et anspændt Arbejdsliv havde
holdt tilbage, brød pludselig op med Bud fra det ubevidste, lod ham
skimte Skæret fra hemmelighedsfulde Dybder under Kontorstrævets
Kedsomhed.
Han kunde ikke frigøre sig for denne Stemning; den syntes
ham ligesom at forvandle alt. Han selv blev en anden og hans
Hustru; alt det, de havde levet hidtil, syntes underlig trist og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>