Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. G. Rosenørn: En Avatar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Avatar.
889
„Se — nu er den henne ved vor Dør — den staar stille;
den ser efter os; man skulde tro, den vidste ..."
„Den har naturligvis kunnet lugte vort Spor." Hans Stemme
var usikker i sin forcerede Ligegyldighed; de var saa langt fra en
Lygte, at hun ikke kunde se hans Ansigt.
De naaede Gadedøren. Hunden gjorde Mine til atter at ville
springe op adEmmily; Brandt smækkede Døren op, raabte nervøst:
^Kom! — kom!" Emmily skyndte sig ind; han efter. Døren
faldt i; mens de hurtig gik op ad Trapperne, kunde de høre
Hunden pibe udenfor Gadedøren.
De kom ind i Entreen.
Gennem den matte Glasrude saa de Skæret af Gasblusset
ude paa Trappegangen. De talte ikke til hinanden. Lydløst,
ligesom lyttende tog de Overtøjet af.
Saa gik Erik ind i Dagligstuen; kom tilbage med sit Brev.
„Aa nej Erik! — Gaa ikke!*
„Tys!* — de stod stille, lyttende; paa Trappegangen hørte
de Trin.
Trinene nærmede sig, naaede Afsatsen, gik videre, forsvandt
i de øvre Etager.....
Men i Stilheden, som fulgte efter, hørte de atter Trin —
svage, næsten uhørlige Trin, der naaede Afsatsen og stansede
ved deres Dør.....
Det var ved Døren ... det rørte ved Døren ... Maatten raslede.
De saa paa hinanden; de var blege som Lig.
De læste i hinandens Øjne den samme Tanke, den samme
meningsløse Angest.
G. G. Rosenørn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
