Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - N. C. Frederiksen: Kvægavlen i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
Kvægavlen i de Forenede Stater. .«91
baade paa Grund af dens Vigtighed i Landets Økonomi, og fordi
den er saa vel indrettet.
Allerede Transporten er beundringsværdig og karakteristisk
for amerikansk økonomisk Udvikling. Den foregaar i
Jærnbane-vagoner, der tilhører særegne Selskaber, med bevægelige Skillerum,
der hænger ned fra oven, med dobbelt Tag for at bringe Luft og
indrettede, saa Dyrene kan ligge ned; Føde føres ned fra oven og
Vand fra en Beholdning bag i Vognene. Saa godt er alt indrettet,
at paa en Vejlængde af 2500 eng. Mil helt ude fra Idaho taber
Kvæget kun 20 Pd. eller ikke 2Vt pCt. af sin Vægt.
I Chicago modtages og betales Kvæget for Regning af det
Selskab, der ejer og driver Kvægtorvet, „the Stock Yard". Det
holder sine egne Købere, der betales med Gager af 5—7000 Dollar,
altsaa det dobbelte af, hvad en dansk Minister har om Aaret
Stock Yarden har sin egen Bank og forskellige andre særegne
Indretninger. Enkelte Firmaer kan slagte flere Tusend Stude og en
halv Snes Tusend Svin om Dagen, Philip Armour slagtede i 1892
c. 850,000 Stkr. Kvæg, 1,750,000 Svin og 600,000 Faar.
Hvad man mest undrer sig over, naar man beser selve
Slagterierne, er dels Hurtigheden af alle Operationerne dels Dyrenes
lette Død uden foregaaende Rædsel. Okserne drives ind hver i
en Baas; paa Brædder lagte oppe over Baasene gaar en Mand,
som dræber Oksen enten med et Skud i Nakken fra en Vindbøsse,
der ikke forskrækker med noget Knald, eller med en Pig drevet
ned med et Kølleslag. Oksen falder sammen næsten uden
Trækninger; er i næste Øjeblik trukket ind i Slagtehuset, løftet op ved
Dampkraft, skaaret itu og behandlet videre i afkølede Rum. De
bedste Kreaturer og bedste Stykker sælges som ferskt Kød i
Blik-daaser omkring i Landet til Hoteller, men sendes ogsaa til
Udlandet i Kølerum pr. Vogn og Dampskib; de mindre vægtige Dyr
sælges til Smaaslagtere, det vil i Amerika sige, til Kødudsalg. De
magrere Kreaturer, navnlig Massen af Teksaskvæget og Kvæget fra
de tørre vestlige Græsgange, bliver saltede eller behandlede som
„chipped beefu< tørret, røget og omviklet med Linned og endeb’g,
som vi ser i Kødudsalgene i Europa, dyppede i en Opløsning af
gul Farve for at bevares mod Fluerne. Endnu ringere Kreaturer
og ringere Stykker bliver gjorte til „Daasekød", Benene tages ud,
Kødet dyppes i Saltlage, koges let ved Damp og pakkes i
Blik-daaser, der omhyggelig tilloddes, „canned goods*. Paa samme Maade
behandles Tunger, Fjerkræ m. m. Der laves ogsaa „forloren*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
