- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
916

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - N. C. Frederiksen: Kvægavlen i de Forenede Stater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

D16

Kvægavlen i de Forenede Slater.

ved at faa en saadan Fahrik i Hænde. Farmerne i en af de
bedste Egne af det østlige Jowa omkring en By, hvor nogle
Jærn-baner støder sammen, tilbød paa Stedet at ville bygge mig en
Fabrik og levere mig deres Mælk eller Fløde, noget, tror jeg, af
Misfornøjelse med en stor Smørfabrikant i en Naboby. Planen
strandede, fordi en udmærket dansk „buttermaker", der var et
nødvendigt Element, imod Aftale udeblev.

Man skulde tro, at denne hurtig fremblomstrende Industri —
der navnlig erobrer sig det ene vestlige Distrikt efter det andet
— maatte være noget for Indvandrere fra Danmark, dette Europas
Mejeri-Universitet, som en fransk Forfatter kalder Landet. Man
maa imidlertid erindre, at de fleste indvandrede Danske er
Almues-mænd, der ikke har haft noget med Mejerier at gøre tremme.
Dernæst falder vore Indvandrere i Almindelighed ned, hvor Tilfældet
bringer dem hen. De er ikke stærke i>ok til at kæmpe sig frem
til det, der bedst passer sig for dem, og finder bl. a. næsten altid
Sproget som en stor Hindring for fri Bevægelse. Jeg mindes en
udmærket Mejerimand, en Konsulent for Landboforeningen i et af
vore bedste Kreaturaniter, der var tilfreds som Presser paa et
Skrædderværksted, en anden ikke mindre dygtig Mand, der dog
først et Øjeblik havde rørt ved Mejerivæsen i Amerika,’som snart
foretrak den sikre Ugeløn i en Urfabrik. Saa vidt jeg ved, har en
Dansk, Hr. Krebs, Fortjeneste af gode Centrifugers Udbredelse i
Amerika. Jeg selv har to Slægtninge, der indtager en Plads i det
fremskridende Mejerivæsen i Amerika, J. D. Frederiksen i Little Falls,
New York Ståt, og Joh. Monrad i Chicago. Jeg mindes ogsaa en
Ting tidligere dansk Herremand, en Baron Bille-Brahe, som med
stor Dygtighed tog fat i Mejerivæsenet i Jowa.

Lige saa udviklede som Slagtehuse og Mçjerifabriker er
endelig de andre Værksteder for Landprodukternes Forædling: Møller,
Bryggerier og Brænderier. De fortrinlige store Møller, „roUer-müls",
har i faa Aar væsentlig forvandlet Udførslen af Hvede til Udførsel
af Mel. De betydeligste er Møllerne i Minneapolis, hvor de med
Savværkerne deler Benyttelsen af det smukke St* Anthony Fald
paa den øvre Mississippi. De største er anlagte af de to
Maine-Familier Pillsbury og Washburne (der som saa mange andre østlige
Folk har vandret vest med Breddegraderne, og som har givet Staten
Minnesota nogle af dens vigtigste ledende Mænd), men er i 1889
gaaede over til et engelsk Syndikat paa 100 Mill. Dollar, væsentlig dog
under samme amerikanske Bestyrelse. Alene Charles Pillsbury Møllen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free