Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: September
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
September.
bommeren er omme.
Endnu bøjede dog La France foran Havedøren sine tunge
Knopper, som sart-røde Kolber, mellem det dunkle Løv; og den hvide
og stille Iris indsugede langs Gravens Bred Himlens ganske Lys
og Buksbomhækkene stod ved Middag knitrende i Solens Glans.
Og løftedes om Aftenen Havestuens Gardiner, var Luften
derude endnu fuld af Blomsters muldede Duft, og Broens Gelænder
skimtedes mat og blankt — som et sidste fanget Genskær af den
sidste lyse Nat.
Men da kom de tre Dages Regnskyl, som løstes ud i Taager,
der skjulte Mark og Neg og Havets Bræm og Himlen; og bag
Taagerne havde . Sommeren syslet med sin Dødsdont, havde visnet
sit Blomster under afskedstagende Hænder og bortsuget Kalkenes
Duft med sin Mund og havde lukket Lysets to klare Øjne.
Og som Taagerne atter droges langsomt bort — var det
fra Høstens Billede.
Luften var bleven saa livløst blank som Skæret over et Ligs
Ansigt, og over Jorden løb der urolige Skygger, som listede
Vintermørket frem paa spejdende Fødder, og Høstens sjælløse Blomster
var foldede ud paa tørre Stængler.
Løvet var blevet tyndt, og paa den gabende Stubmark
fløjtede kun Jægeren ad sin Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
