920 (Tilskueren / Aarg. 10 (1893))

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: September

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

920

September.

Men Sommerens løjede Morgen fører os kun i Armene paa
Efteraarets Dag, hvor i Haven Reineclauderne fanger det
tynde Lys med deres rødgyldne Lød og de dybtblaa Blommer,
vindruefarvede, hænger i tyngende Klaser og Rønnebærrene drypper
med BlQd.

Farverne er flygtede fra de livløse Blomster nu, thi Naturen
har ingen Interesse mer for dem, men forsømmer Blomstrets
Efterslæt, saa den faar, ligesom kun hvad der bliver tilovers: de billige
Farver uden Dybde, de alt for regelrette Former uden Ynde, de
ribbede Stængler uden Blødhed.

Det er Frugterne, som næres nu med Farve og modnes til
en dunkeltglødende Mæthed — Æblers Rødhed og Druers Blaa og
Brombærs sorte Sort____

Men Aftenen kommer. Ikke mer som om Sommeren, naar
Mørket frygter Lyset, tøvende og varsomt overtalende den
modstræbende Jord til et Blund. Nej uden Pardon iler Skyggerne frem
som de, der ved, de har Sejr i Følge, og Jorden selv, der er træt
af Solen, som tvinger den til Arbejde, smyger villig Lyset af sig
og lukker sig ind i en mørk Grublen. Og Natten er
uigennemtrængelig selv for Stjernernes Blik.

Om Morgenen ligger paa Skovrandens Træer den første Rim
og løses op til Dugg. Men Egenes friske Skud er saa lyse som i
Vaaren.

* *

Paa Agrene høstes endnu. Paa de låve Jorder modnes
Sæden sent, og Havren var endnu grøn, da den blev mejet, saa
den maa vejres godt.

Sindigt og tavst passer Høstfolket sin Dont, binder og sætter
i Hob og „vender" — uden Tale, uden Sang.

Hvor er den bleven af, den muntre Høsttid fra vor
Barndom V Da Leernes Klang lød som lystige Sus over Markerne, og
Pigerne, som bandt — halvnøgne og blussende — kunde saa mange
Viser, og Fattiglemmerne humpede fredeligt rundt over Agren med
deres Sæk og gennede ad Spurvene, det Kræ, som vilde have deres
Del af „Barmhjertighedens Grøde* ....

Men Skolelæreren, der havde givet fri: For, sagde han, først
Kornet i Hus og saa Lærdommen, at alt kan blive, som det skal
være — han gik ude paa Lodderne i.Træsko og med sin Pibe og
saa til:

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1893/0926.html

		Tilskueren / Aarg. 10 (1893) / 920 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|