Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Viggo Stuckenberg: Romerske Scener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Romerske Scener.
Oktavius.
Er du fornøjet, nu du fik sagt det?
Pontia.
Tror du mig?
Oktavius.
Ja vist tror jeg dig.
Pontia.
Du ler, — nej du tror mig ikke.
Oktavius.
Jeg tror kun én Ting, Pontia, — at du er min i dette
Øjeblik, i min Magt, og at vi er ene, saa ene, som sad vi langt
inde i den mørke Nattehimmel.
Pontia.
Nu ved du, hvad han vilde, ikke sandt!
Oktavius.
Hvem?
Pontia.
Han, der var hos mig sidste Nat, Oktavius.
Oktavius.
Det er saa længe siden, det har jeg glemt, det skal du
ikke tale om.
Det er forbi, nu hviler jeg jo, ser du. Alting er forbi,
Pontia, alle Mennesker er døde. Kun vi to, som sidder her, er
tilbage. Os to har Døden glemt.
Pontia.
Aa ja, — saa stille er her.
Oktavius.
Det er dette Øjeblik, jeg har længtes efter. — Længtes —
det Ord er flovt som lunkent Vand, — villet, forstaar du, villet
det, maattet det, som jeg engang maa dø.
Pontia.
Nu ser du paa mig, som om du virkelig elskede mig.
Oktavius.
Pontia, jeg har engang elsket en Pige, en eneste Gang har
jeg elsket, — men hun saa aldrig mine Øjne, og hende har jeg
aldrig siddet hos. Til hende plukkede jeg Blomster. Jeg gik paa
Engene og plukkede og bandt, og jeg købte de sjældneste Roser i
Blomsterboderne, men hun fik dem aldrig. Jeg kastede dem paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
