Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Viggo Stuckenberg: Romerske Scener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 Romerske Scener.
ensomme Veje eller i Vandløb i Skovene. Dengang jeg elskede
hende, græd jeg tit. Kun en eneste Gang har jeg set hende–
Pontia.
For længe, længe siden, ikke sandt!
Oktavius.
Det ved jeg ikke. Dengang døde mit Hjerte, og siden
har mit Blod jaget rundt i Aarerne som en fredløs, der har brændt
sit Hjem.
Pontia
(tager ham om Hovedet*.
Stakkels Oktavius!
Oktavius.
Rører det dig?
Pontia
(bøjer sig og kysser ham).
Oktavius
(skyder hende læmpelig tilbage).
Det var ikke for at røre dig, at jeg fortalte det. Jeg vilde
kun toet din Sjæl en Smule, Pontia, lagt en Vestalindehaand
paa den–-
Lad mig sidde her og se paa dig lidt endnu. Der er jo
langt til Dag, og du og denne Nat er min, — men jeg vil
beholde din Haand, sidde med den, at jeg ikke skal glemme, at det
er Virkelighed nu.
Pontia.
Elskede hun dig?
Oktavius.
Hvem?
Pontia.
Din Vestalinde, som du talte om.
Oktavius.
Den Pige, som jeg talte om, — nej.
Pontia.
Og ingen — slet ingen har elsket dig?
Oktavius.
Jo — du! Ikke sandt, det var jo det, du vilde fortælle mig!
Pontia.
Maaske — hvis du vil høre det og tro det.
Oktavius.
Nok det første.
TUskoerto. 1891. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
