Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
674
En Vagabond.
— Naa ja, mumlede han. Det var nu bare til Livets
Ophold et Par Dage.
— Hægt mig dette her i Ryggen! sagde hun og drejede
sig med Ryggen til ham. Men tag forsigtigt!
— Kan jeg saa ikke faa Lov at være her, Signe? spurgte
han og hægtede langsomt og forsigtigt.
— Hvad skal du her! spurgte hun utaalmodigt og vendte sig
med et Ryk om imod ham, saa han slåp Hægterne, og saa paa
ham. Kan du ikke begribe, at jeg ikke vil have noget at gøre
med dig mere. Jeg skal ikke have noget af at komme paa
Lade-gaarden med dig og gaa som et Skarn alle mine Dage
— Du bad mig dog blive hos dig forgangen Nat, Signe.
Det var dig selv^ der holdt paa mig! sagde han og saa med sine
blaa Øjne paa hende og rystede paa Hovedet.
Hun rødmede.
— Gjorde jeg? sagde hun, — jamen jeg fortrød det.
Jespersen kom i Gaar med alt dette fine Tøj, og saa blev jeg
vred paa dig, for en ordentlig Pige kan ikke have med to
Mandfolk at gøre paa én Gang, og det er bedst at se at blive ordentlig,
naar en kommer og vil hjælpe en og oven i Købet bekoster noget
paa en for det, han selv slider sammen. Men hvad gør du?
— Det er lige meget, Signe, sagde han, saadan en Ende
skal det alligevel ikke tage med dig, at du skulde gaa hen og
komme i Frelsens Hær af lutter flunkende ny Ærbarhed. Det er
du meget for god en Pige til. Jeg skal ikke genere dig videre,
det lover jeg dig, men komme og friske dit Humør op en Gang
imellem, det bliver jeg tydeligvis nødt til, ellers glemmer du at
trække Vejret paa naturlig Maade. Og det kan jeg ikke holde ud
at tænke, for det har alle mine Dage været mig lige saa
umuligt at leve uden dig, som for en Dompap at finde Føde paa et
nyligt fejet Torv. Nu maa du ikke gaa hen og låve dig saadan
til, at jeg skal gaa rundt og hænge med Hovedet. Saa kunde jeg
meget bedre blevet siddende deroppe. Saa har jeg ikke saa meget
som en eneste en, jeg kan gaa hen og fortælle en Smule om,
hvor jeg har været henne, og hvad jeg har moret mig med.
— Se saa, sagde hun, og gav ham, uden at se paa ham, et
hastigt Kys. Staa nu ikke der og snak, gør hvad du vil, nu er
vi færdige.
— Hvad mener du? spurgte han forundret og mismodig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
