Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Vagabond.
675
— At du skal hægte mig i Ryggen, for nu skal jeg gaa,
og saa for Resten holde dig fra mig, hvis du ellers sætter Pris
paa et godt Raad! sagde hun fast og glattede en Fold paa
Nederdelen over Knæene.
Han hægtede langsomt, Hægte for Hægte.
— For bestandig, Signe? sagde han, da han var færdig.
— Ja, naturlig! svarede hun og satte forsigtig, med begge
Hænder, Hatten tilrette paa det blanke Haar.
Han vilde svare, men standsede, da det i det samme
bankede paa Døren.
— Kom! sagde Signe og saa hastigt ned over sig og hen
paa Døren, knejsende, med en lille forbavset Stirren.
Døren aabnedes langsomt, og en lavvoksen, førladen,
skulderbred Mand i brun Sommerfrakke og med rund Hat paa Hovedet
skød sig ind gennem Døraabningen og saa hurtigt paa dem og
skubbede Døren til bag sig.
— Jeg gaar altsaa ikke fejl, sagde han og nikkede venligt.
Det er formodentlig Frøken Jensen, — den Herre er allenfals* min
gode gamle Ven!
Asmadæus havde rettet sig og stirrede paa ham med begge
Hænderne knyttede og en bred, blaa Aare svulmende over Panden
ned mod Næsen.
— Ingen Narrestreger, gamle Ven, sagde Herren, du har
været dig en Skovtur i Gaar Nat, ikke sandt? Har du noget
mod en lille Tur med mig lidt længere ind i Byen for at snakke
lidt om den bedste Maade at faa Udgifterne dækkede paa?
Asmadæus stod et Øjeblik og tav. Saa trak han paa
Skuldrene og sukkede og tog sin Hat og gik hen imod Døren.
Men idet Døren gled op, vendte han sig om mod Signe,
som stod stille som en Mus, klistret op ad Sengen, bleg og
stirrende med store, forfærdede Øjne.
Han saa paa hende, som hun stod der i al sin hvide
Sommerstads, saa roligt paa hende med sine blaa Øjne og slog
ud med Haanden.
Og Blik og Haand sagde begge det samme–
Et stilfærdigt, sikkert lille: Paa Gensyn:
Viggo Stuckenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
