Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
726
Folkekirken og dens Fremtid.
at en vis Forsynstro ikke er fremmed for den omhandlede Klasse
Medborgere, hvilket ogsaa er let forklarligt. Den skrigende Ulighed
i Livsgodernes Fordeling, den Uretfærdighed, man atter og atler
kommer til at staa Ansigt til Ansigt med i det nuværende Samfund,
kan vække ubehagelige Fornemmelser hos „de øverste ti Tusinde4,
af hvilke mange har megen naturlig Medfølelse for Næsten. Der er
da Hvile i Tanken om, at Forsynet nu en Gang i sin
uransagelige Visdom har anordnet det saaledes, og at man ved
passende Godgørenhed (en ofte meget betydelig Godgørenhed) bringer
de usynlige Magter et tilfredsstillende Offer. Hvo er Grosserer A
eller Proprietær B, at de skulde tillade sig at kritisere eller endog
modsætte sig Forsynet?
En Tvivl, der — privatissime — har „sat alt under Debat*,
en uforstyrrelig Ligegyldighed i Spørgsmaalet om det
konfessionelle, en vag Tro paa en ubestemmelig Guddom bag Tilværelsen,
en stærk Formodning om, at „om hundred Aar er alting glemt*,
— alt dette, forbundet med en særdeles Velvilje for Kirken,
denne gamle, ærværdige, konservative Institution, udgør et
fremtrædende Træk i „den dannede Middelstands" Fysiognomi i det
sidste Tiaar af vort Aarhundrede.
Selv de af dette Samfundslag, som ikke lægger Skjul paa
deres fuldstændige Afkristning, vil i Almindelighed foretrække
Folkekirkens Bestaaen for dens Ophævelse. Ikke uden Grund
anser de den for et Slags Svaleapparat, der bedre end noget andet
kan virke afkølende paa de religiøse Lidenskaber og skaffe
nogenledes Husfred i Landet.
Medens den jævne, tarvelige Borgerstand i Byerne
(Smaa-handlende og Haandværkere) følger den mere fine Portion i
Sporet, har Folkekirken sit stærkeste Rygstød hos vor
Bondestand. Det er her, at „Vækkelsen", af den ene eller anden
Art, har gjort sin rigeste Høst. Derom er Højskolerne og
Forsamlingshusene, som man ser rundt omkring paa Landet, talende
Vidnesbyrd. Men ogsaa udenfor de „vaktes" Kres har Kirken
et godt Tag i Bondebefolkningen. Selve dens Omgivelser og
Livs-erhverv afgiver en Forklaring herpaa. Medens en Købmand
eller Børsspekulant idelig er henvist til sine Beregninger og ikke
saaledes umiddelbart føler sin Afhængighed af de elementære
Naturkræfter, paanøder Forestillingen om en guddommelig Haand,
der styrer Naturkræfterne, sig Dag ud og Dag ind Bonden, hvis
Velfærd er nedlagt i den Mark, han har pløjet og tilsaaet. Enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
