Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
727 Folkekirken og dens Fremtid.
vil straks høre, at det falder langt naturligere at sige: „bare
Vorherre nu vilde være saa naadig at sende Regn til min
Rugmark", end at sige: „bare Vorherre nu vilde være saa naadig at
lade min Spekulation i russiske Statspapirer lykkes"! — Paa
Landet er Kirken, endogsaa rent haandgribeligt, ganske
anderledes det Hus, som højner sig over alle andre. Det masseagtige,
saa at sige maskinmæssige, der i en By — for ikke at tale om
Hovedstaden — tit uundgaaeligt kommer til af hæfte ved de
kirkelige Handlinger, holdes borte fra Landsbyens Gudstempel.
Det er Samlingsstedet for Sognefolkene Søndag efter Søndag.
Omgiven af sin venlige Kirkegaard, der ogsaa taler sit eget stille Sprog
til de modtagelige Sind, er den i ganske anden Forstand en
Helligdom end Kirkerne i Byerne, indeklemte som disse gerne’er
mellem Husrækkerne og uden det ærefrygtsindgydende og blidt
vemodsfulde, som de dødes Have med de hedenfarne Slægters
Støv ejer. Og Præsten bor ogsaa ganske anderledes midt blandt
sin Hjord end Købstadspræsten. Endnu er der mange Steder paa
Landet ikke saa lidt tilbage af det patriarkalske Forhold, mest
naturligvis, hvor den samme Præst har virket i en Aarrække og
har forstaaet at vinde sin Menigheds Tillid. — Selv Flertallet af
dem, der henregnes til de „uopvakte" eller „uomvendte" i vor
Bondestand (men som Prof. Scharling vilde føre til Indtægt som
„folkekirkelige") tror paa en personlig Gud og paa Sjælens
Udødelighed og nærer dyb Ærefrygt for Jesus Christus. Man kan
tit træffe selvtænkte Bønder — af disse „Verdensbørn", — som
spekulerer meget over denne underlige Verdens Oprindelse og
Mening og over det evige Liv og har deres kætterske Tanker om
Kristi Guddommelighed, Forsoningslæren og mange af de bibelske,
særligt gammeltestamentlige Fortællinger. Men det er næsten altid
med en kendelig Skyhed, de indlader sig paa dette forbudte
Omraade, og de vogter sig for kaad Spot over selve Troens Indhold.
Men det er øjensynligt, at ogsaa paa Landet taber Kirken
Terræn. En stor Del af Bondestanden, der væsentlig har fælles
Interesser med Overklassen, glider lidt efter lidt ind i denne og
tilegner sig dens Synsmaader. Og den Ungdom, der søger
Højskolen, er stærkt optagen af Tidens brændende Spørgsmaal og
føler sig tiltrukken af den humanistiske Aand, som er udgaaet fra
Grundtvigianismen, og som unægtelig har et rationaliserende, om
man vil naturaliserende Særpræg, om den end muligvis i religiøs
Alvor ikke staar tilbage for den Aand, der lægger dens vakte
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
