Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra David Humes Tid.
933
de succederende Udgaver af et og samme Værk sætter Forfatteren
i Stand til vedblivende at forbedre og udarbejde sine Tanker.
Lige til sin Død vedbliver Hume at rette Enkeltheder i sine Bøger.
Dog maa man ikke tro, at han kom til at skrive elegant Engelsk,
fordi han befriede sig for skotske Idiomata. Til Dr. A. Carlyle
siger Mansfield, at naar han læste Humes og Robertsons Bøger,
saa syntes han ikke, han læste Engelsk, og Johnson gør den rigtige
Bemærkning, at Humes Sætningsbygniug er fransk.
Medens Hume endnu er i sin Hjemstavn, befinder han sig
vel der og betænker sig meget paa at tage til London; jo mer
han imidlertid efter Ankomsten til denne By bliver fortrolig med
engelsk Dannelse og engelsk Selskabelighed, des mer faar han
Følelsen af, at Skotland er ham for snævert, uagtet Livet der
passer langt bedre for hans Formuesforhold end Livet i London.
Til denne By knyttes han mer og mer og bliver (1759) uvis, om
han nogen Sinde vil forlade den. Forholdene fører ham imidlertid til
Paris og kaster ham som feteret Gæst ind i Salonlivet; der
udvides hans Synskres atter, og han kommer da til at udtale sig
paa samme Maade om England, som han under Londoneropholdet
havde udtalt sig om Skotland. Det er i Aarene 1763—66, at han
opholder sig i Frankrig. Allerede 1763 skriver han: „Det er
rimeligt, at dette Sted længe vil blive mit Hjem; jeg føler kun
ringe Tilbøjelighed for Londons partikævlende Barbarer". I et
andet Brev fra samme Aar udtaler han, at han gerne vilde føre
sin Historie videre, men at han kun kan gøre det ved at tage til
London, og det har han Aversion imod, indtil han ser, at man i
denne By viser mere Retfærdighed mod de allerede udkomne Bind.
Det langsomme Salg (!) lader imidlertid formode, at Tiden endnu
ikke er kommen, og det heftige Raseri mod Skotterne virker
ogsaa nedslaaende." 1764 lyder Udtalelserne: „Den litterære Smag
er ikke i Forfald her; den er heller ikke bleven undertrykt
saaledes som hos de Barbarer, der bebor Themsens Bredder". „Fra
mit Fødeland er jeg vant til kun at møde Forhaanelser og uværdig
Behandling". 1765: „Englændernes skændige Raseri mod
Skotterne har bragt mig til at tage den Beslutning aldrig at sætte
Foden paa engelsk Grund". „Man siger mig, at det meningsløse
og ondskabsfulde Raseri mod Skotterne vedvarer og forøges;
Englænderne er et pøbelagtigere Folk, end man kan skildre."
Den Stemning, der saaledes arbejder sig op i ham, holder sig
efter hans Hjemkomst og spores lige til hans Død. I et Brev fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
