Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Oscar Hansen: Fra David Humes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra David Humes Tid.
939
at tænke paa, hvad Tysklands Kvinder har forsømt og forskyldt
overfor denne Mand, der var betydeligere end alle og bedre end
de fleste. Forskellen paa de to Tænkeres Karakter træder klart
frem i deres Bedømmelse af Kvinderne. Kant, der overalt har
Tilbøjelighed til at betone Forskelligartethed, har langt mere Blik
for det særlige, der træder frem hos hvert af Kønnene, end for
det almenmenneskelige, der er fælles for dem. Han konverserer
sine kvindelige Bekendte om den Pligt, som de har til at uddanne
sig som dygtige Husmødre; han udtaler sin Skræk for
„Blaa-strømper"; mener „at enhver Kvinde, der har Hovedet fuldt af
Græsk som Madame Dacier, eller fordyber sig i Studiet af
Mekanik som Marquisen af Chatelet, i Virkeligheden burde bære
Skæg, da det vilde give en langt bedre Forestilling om den Dybde,
som de tilsigtede." Han bar dog ikke selv Skæg. Han havde
Kvinderne paa Afstand, og derved blev hans Domme ensidige;
„naar man kender den ene, kender man dem alle", siger han,
men Dommene bliver tillige ofte meget klare som i Ytringen:
„Mændene bliver skinsyge, naar de er forelskede, Kvinderne bliver
det uden at være forelskede". I Overensstemmelse med den
Virkekres, som han anviser Kvinderne, og ud over hvilken de
efter hans Mening ikke burde gaa, staar hans Opfattelse af det
Omraade, paa hvilket den kvindelige Intelligens bevæger sig og
kan bevæge sig: „Genstanden for Kvindernes store Videnskab er
Mennesket og blandt Menneskene Manden". I Modsætning til
denne trangbrystede Betragtningsmaade mener Hume, at ikke
alene formaar Kvinderne at vække Tankefylde og Sjælsfinhed* hos
Mændene, men at de ogsaa selv kan besidde den, og hvor hans
Bedømmelse falder sammen med Kants, udtrykker han sig dog
paa anden Maade. Da saaledes hans Broder, Lairden paa
Nine-well — der til Trods for den Berømmelse, som Navnet Hume havde
vundet, konservativt vedbliver at fastholde den egentlige
Stavemaade „Home" — vil gifte sig, saa skriver Filosofen: „Det er
første Gang i sit Liv, at min Broder indlader sig paa noget,
hvis Konsekvenser han ikke kan beregne. Men hvilken Aritmetik
kunde tjene til at fastsætte Forholdet mellem gode og slette
Kvinder? Selv Sir Isaac Newton, der kunde maale Planeternes
Løb og veje Jorden, selv han havde ikke Algebra nok til at
reducere denne elskværdige Del af Menneskeslægten til en rigtig
Ligning; de er de eneste himmelske Skabninger, hvis Baner endnu
er usikre".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
