Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Til Hyrdefløjtens Toner. Melodrama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Til Hyrdefløjtens Toner.
Der er i dette Landskab — ved Dag ret tørt og fladt,
kun med en Kornblomst prydet som Smykke for din Hat —
der er i disse Agres dyb-violette Grønhed
en mandig Vemod parret med en jomfrufrodig Skønhed;
en elver-disig Kyskhed hen over Engen gaar,
hvor Bøgen helt forsoren som Soldat paa Vagtpost staar;
og fra den træge Jordbund, som inddrak Bondens Sved,
slaar skære Melodier op som Sagn om Kærlighed:
en duftig Røg fra Ilden, som under Tørven ulmer,
en Gnist fra Folkebunden, hvori Vaaren evigt svulmer!
Se dér, i dette Landskab, hvor Slottet fordum stod,
dér burde staa en Bygning med sin Grund i Folkets Rod:
et Centrum burde rejses, med Arnested og Hygge
for hver fribaaren Sangfugl, som i Landets Luft vil bygge;
et Slot der burde stande, hvor Aand og Vid og Skønhed
brød Lanserne i Haugen over Engens Sommergrønhed;
et Taarn der burde rage over Dum- og Lavhed op
med Frihed paa sit Banner højt fra Tindens gyldne Top;
en Fyrste, som var Første-Mand i Landet, burde bo der,
og ingen Øjentjener-Suite burde gaa og glo der;
for Hvermand Porten aaben — og „Hvermand" var enhver,
som havde Landets Trivsel som sin egen Ære kær,
som aldrig trak i nogen Art af Herskabs-Liberi,
som elsked Landets Fyrste, fordi Fyrsten selv var fri!
Da vilde dér opføres et Fremtids Hyrdespil...
slaar den unge Vandrer paa Skuldren:
Ja gaa du nu til Byen — og gør du dit dertil!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
