Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Georg Brandes: Goethe og Marianne v. Willemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 Goethe og Marianne von Willemer.
Med brændende kvindelig Erotik hedder det i dets Slutning:
Mein Leben will ich
Nur zum Geschäfte
Von seiner Liebe
Von heut an machen,
Ich denke seiner,
Mir blutet’s Herz.
Dog Parrets digteriske Mellemværende naar sit fyldigste,
uforgængelige Udtryk i det Vidunderdigt, hvormed Goethe slutter
.Buch Suleika", Sangen, i hvilken han tillægger den Elskede
Egenskaber, der minder om de hundred Navne, den troende giver
Allah. Ikke i sin fyrigste Ungdom har han skrevet noget dejligere
end dette Elskovsdigt, som begynder:
In tausend Formen magst Du Dich verstecken,
Doch, Allerliebste, gleich erkenn1 ich Dich;
Du magst mit Zauberschleiern Dich bedecken,
AllgegenwärTge, gleich erkenn ich Dich.
og hvis to sidste Strofer lyder:
Wenn am Gebirg der Morgen sich entzündet,
Gleich. Allerheiternde, begrüss1 ich Dich,
Dann öber mir der Himmel rein sich riindet,
Allherzerweiternde. dann athm1 ich Dich.
Was ich mit äus.serm Sinn, mit innerm kenne,
Du Allbelehrende, kenn ich durch Dich;
Und wenn ich Allahs Namenhundert nenne,
Mit jedem klingt ein Name mit fiir Dich.
Goethe og Marianne von Willemer vedblev at staa i
Brevveksling med hinanden hele Resten af hans Liv, altsaa i 17 Aar
endnu. I Marts 1831 besluttede Goethe at sende Marianne alle
hendes Breve tilbage. Han lagde ved dem et lille Digt og en
Seddel, i hvilken han bad hende lade Pakken forblive uaabnet
wbis zu unbestimmter Stunde", det vil sige, indtil hans Død. Men
han Jod derpaa Pakke og Brev ligge fulde 11 Maaneder og
afsendte den først en Maaned før sin Død, 10. Februar 1832. Han
modtog Mariannes Løfte om samvittighedsfuld Opbevaring af
Pakken en Uge senere. Saa skrev han endnu en Gang til hende
den 23- Februar. Den 22. Marts udaandede han.
Det lille Digt, som ledsagede Brevene, lyder:
Vor die Augen meiner Lieben,
Zu den Fingern die’s geschrieben, —
Kraft hab ich keine
Als ihn zu lieben
So recht im Stillen,
Was soli das werden!
Will ihn umarmen
Und kann es nicht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>