Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Will. Behrend og Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Teatrene.
men det var indstuderet med Omhu, og særligt skabte Hr. Olaf Poulsen
en Figur, som man glædede sig ved at se og ved at gaa hen at
se igen.
Den eneste Hindring for at faa et overvejende dansk Repertoire
ligger i, at Fremstillingskunsten er bleven grundigt forsømt en lang Tid.
Teatrene har vænnet sig til at stole mere paa Teatermalere og
Teaterskræddere og Statist-Indpiskere end paa en klog Anvendelse og en dygtig
Indøvelse af deres Skuespillere. Jeg gad vidst, hvor længe det er siden,
nogen har hørt en københavnsk Teaterdirektør sige før Opførelsen af et
nyt Stykke: det maa gøre Lykke, for vi spiller det udmærket, og
Hr. A. (eller Fru B. eller Frk. G.) er saa aldeles glimrende! Derimod
kan man hvert Øjeblik høre, at der sættes Lid til en „clou", en
Dekoration, Kostymer, Massevirkning. Selvfølgelig er saa Teatermaleriet og
Teaterskrædderiet osv. gaaet frem, medens Skuespilkunsten er gaaet
tilbage. Kyndige Teatergængere vil næppe komme i Totterne paa
hinanden over den Paastand, at der spilledes bedre Komedie her hjemme
fot- blot 10 — 20 Aar siden, end der gøres nu. Læg ogsaa Mærke til,
hvor Privatteatrenes yngre Skuespillere staar besynderligt i Stampe! En
7 — 8 af dem har haft en enkelt Aften, (mest under „Det fri Teaters’
Forestillinger), hvor de kunstnerisk slog igennem. Men saa senere?
Ikke en er bagefter naaet længere frem, og kun et Par har en sjælden
Gang hævdet den vundne Plads. I øvrigt — sakkes der af, sakkes af,
stundom helt ud blandt Efternølerne ....
De, som morer sig med at ordne vore Privatteatre i et Slags Trip—
Trap—Træsko, vil undre sig over, at netop Kasino har haft de fleste
danske Nyheder. Men saadan er det. Selv om man ikke regner den
kun halvny Pariserbasar med, saa har Kasino dog altid spillet 2 ny
danske Helaftens-Stykker og 1 nyt dansk Halvaftens-Stykke. Robinson
Crusos virkningsfulde Kontrast mellem dansk Stue-Hygge paa Frederik
den 6tes Tid og tropisk Frilufts-Æventyrlighed gav sikkert baade Teatret
og Publikum fornøjeligt Udbytte. Men alle Parter havde vist staaet sig
bedre, dersom de to andre Stykker (det ene af Carit Etlar) var kommet
lidt i Støbeskeen, før de var førte frem for Rampe-Lyset. Især
burde Fru Juel-Hansen aldrig være sluppet for at udskille af Principerne
leve den forældede Satire mod Bjørnsons „Handske" - Moral. Kan
man tænke sig noget flovere end et Opkog paa en Pølsepind, som for
ti Aar siden blev lagt hen auf nimmer wiedersehen? Man baade generer
og ærgrer sig, omtrent som naar en fortærsket Vittighed bliver fortalt
igen, med Udeladelse af Pointen. Tilmed havde jo denne
Hanske-Moral fra første Færd en æklende Smag. Lemaitre gjorde ifjor den
rammende Bemærkning om Bjørnsons Handske-Heltinde, at de
indholdsrige Ord „ ukysk Kyskhed * syntes skabte netop for at anvendes paa
hende. At tænke sig en Fantasi, og endda en Jomfru-Fantasi, der er
optagen af at snuse rundt i — — fy for Pokker!
Folketeatret og Dagmar teatret spillede i den første Halvdel af
Sæsonen hver kun én dansk Nyhed. Hr. Rosenbergs Henning Tondorf
var det mest „dannede" af alle de nye danske Stykker. Denne
Dannelses-Forskel er i og for sig ikke (som man saa ofte antager) enstydig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
