Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den brudte Bing.
Vei var ved den Time, da Folk løfter Brynet forbitret mod
den graa Himmel; thi Dagen har kun været ét blegt Tusmørke
efter den lange Nat, der svandt, og nu stunder atter en lang Nat
til; ingen Solstraale har lyst op, nu vælder Mulmet sort ud af
alle Kroge, og der see ikke en Stribe af rødt, hvor Solen sank.
Men Fabrikant Bugge gik med et stille Smil i Øjnene og*
var slet ikke vred paa Novemberskumringen. Han havde haft
svært travlt og hængt dygtig i, saa de mørke Timer var pilede af
med en Fart som Svaler; han havde gjort gode Forretninger, nu
var Posten vel besørget, og han kunde lade Hjernen banke sigr
tii Ro og hvile sine trætte Fingre magelig i Lommerne, mens han
gik hjemad. Hvad ondt havde Graavejret gjort; det var egentlig
ganske kønt. Og i alle Fald blev man strammet op ved at se,
hvor Menneskene var rørige, mens Himmel og Jord begge laa
skimlede og døde og selve Solen næsten ikke kunde aabne sit
søvnige Øje. Han gik langs Havnen og lyttede fornøjet til
Larmen: Skibenes Dampspil snurrede og stampede, Fløjte-Hvin og
Mændenes Raab skar ud gennem den rullende Tummel; store, sorte
Arbejdere løb ind fra Skibene højt oppe over Gaden og styrtede
Kul ned i Vognene, saa det bragede. De herlige, haarde Kul, der
skabte Stuernes lune Hygge og fik Hjulene til at suse i Fabrikerne,
saa Tøj og Metal og Træ og Mad blev lavet til i Masse med
en Hastighed, ingen drømte om i gamle Dage. Hvad saa, om der
drev lidt Kulstøv hen ad Stenbroen og Røgen væltede ud fra de
høje Skorstene? Den tog sig godt nok ud, den tykke Røg. Som
lange Faner, der strimede bredt frem over Husene: der var noget
stolt ved dem, de stod saa kraftig sorte mod det fine graa. Var
han Kunstner, vilde han male saadant noget. Og al denne Støj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
