Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115 Den brudte Ring.
tog ud med Dampskibet, hvor de maatte have ærgret sig, naar
han var ventendes og skulde være dem til Besvær saa mange
Timer. Men hun mødte paa Dampskibsbroen hver Dag, viftede
til ham, smüede med sin rolige, røde Mund og hang kærlig ved
hans Arm. Al den Løgn! Og gid den kunde have varet, saa
han aldrig havde faaet noget at vide. Nu denne sorte Forsvinden.
En skøn Verden, hu! Hero og Leander, det var Fabelen om
Ægteskabet. Hver Dag maatte Manden stride sig over Arbejdets
golde Sø, gennem Bryderier og Ansvar, i Storm og Strøm; men
naar han da mødig og aandeløs med matte Arme kom over til
det faste Land, hvor Taarnet stod, saa var hun der og tog ham
ind til sig og gav ham Fred og Hvile, og hun holdt Faklen op,
han kunde svømme efter, den lyste ud i Mørket som hans Lampe
hjemme. Og Lønnen var Arbejdet værd. Men saa at komme
over og finde Hero borte, Huset øde, uden Varsel, uden
Afskedshilsen, kun den skrattende Genlyd af hendes kaade Latter, da hun
løb væk med en, som aldrig havde gjort noget for hende, blot
var lidt yngre, et kønnere Mandfolk, noget nyt — fordømt! Aa,
om Forladelse! — (han vilde haabe den tynde Laps maatte blive
gul og grøn af det Puf!)
Nej, nu han var kommen ind paa Strøget, var han virkelig
nødt til at gaa lidt langsomt. Han maatte følge med Strømmen.
Og hvorfor ikke drive som de andre, gaa i Flok med dem, se at
faa en fat, han kunde sladre med. Han kunde vel uden Besvær
holde Maal med de andre? de Folks Niveau laa ikke højere end
Gaden. Der gik en fersk Fyr med vikset Overskæg og snøvlede
til nogle Damer, og de lod Knebren gaa saa højt, at han sagtens
kunde høre. Naturligvis om Teatret, Aktørernes Yndighed og
Aktrisernes Klæder. Dukker med Dukkehjemer; gid han havde
Magt over dem; de skulde komme til at slide fra Morgen til Aften,
til Benene rystede under dem. Det kaglede og kægede rundt om
ham, om Pynt og Piger og Penge og Spil og Drik, nogle gik
fnisende og rev ned paa deres Næste, andre lo indvendig; hvem
havde de snydt eller hvem tænkte de paa at snyde! Ikke et
læskende Ord, blot Kaglen og Kægen. Haç følte, som alle deres
Fødder traskede hen over hans Hjerne. Ja, det var en tung Død
at lade sig træde ihjel af Gæs. Og Butikerne skreg brutalt med
deres pralende Udstillinger og skærende Lys. Og alle disse tomme
Hjerner og sladrende Tunger gik der og lo og var lystige; det
glædede ham dog, at den Tid vilde komme, da de fik Orme bag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
