Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Den brudte Ring.
Panden og Tungen blev sort og stille. Gid der maatte falde Ild
fra Himlen over dem. Store Ord! Bare der kunde komme ei*
ordentlig Plaskregn.
Hvad kom de ham ved? Jo, det var netop det, de gjorde.
Nu var den Tryllering brudt, der havde holdt alle disse
Mennesker borte fra ham. Han var jaget ud af sit Paradis og maatte
strejfe om mellem de glubende og klamme Dyr paa Marken, en
af Flokken. Og det væmmelige var, at han droges mod demr
strakte Armene ud efter dem; han gik her og lyttede hungrig til
deres Tale, for om han ikke skulde kunne høre et Ord, der bar
ham et venligt Bud, blot et alvorligt; medlidende Ord, ikke rettet
til ham naturligvis, men et, han ligesom kunde sige var sendt
ham, et, han kunde bruge som det berømte Halmstraa, tage Varsel
af som Bønderpigerne, naar de slog op i Salmebogen ved
Nyt-aarsny. Og saa var det ikke andet end Klæder, som vilde være
vittige, dumme Gæs i Skørter, Marekatte, der skulde paa Varieté,
hele det Slæng, som ikke kan nære sig hjemme, men maa ud for
at slaa Kedsomheden ihjel og heller sjasker afsted i Slud og Søle,
end de vil sidde og se ind i sig selv. Det tør de ikke, de er
bange for Ensomheden og Tomheden. Naa, hvem er ikke det?
Han turde heller ikke sidde ene. Javist, men Grunden var dog
lidt forskellig; han havde Ulykken over sig.
Ulykke! følte han det egentlig som en Ulykke? Var han saa
vis paa det? Naar han saa rigtig til Bunds, var det saa ikke
bare en selvisk Ærgrelse over de mange Ubehageligheder,
Skandalen, Savnet af en smuk Kone til at hygge i Huset, en
Sengefælle? Naar han skulde være helt ærlig, kriblede der saa ikke
inderst i hans Harme en lille bitte lebendig Orm, der krøllede sig
af Vellyst, for nu var der dog Udsigt til nyt Liv for ham, en
anden Ungdom, Eventyr, en Mulighed for at vinde nye Kvinder,
en yngre hedere Hustru, Forandringens Fryd; gik han ikke ogsaa
og pyntede sig en Kende med sin Sorg, ynkedes over sin Skæbne,
skønt han godt vidste, at han i Grunden slet ikke var saa
ynkværdig. Listede han sig ikke ganske hemmelig til at trække
Billederne frem af de^Kvinder, han kendte, og gik dem igennem,
prøvede deres Egenskaber, overvejede, om de kunde være tjenlige,
om de havde noget tiltrækkende, som Astrid manglede. Eller
var det Ungkarlelivets Nydelser, der lokkede, Kvinder, man kunde
lade fare med kort Varsel: de fængsler én; for der er Modstand
at overvinde, men ikke saa frygtelig megen; det vilde tage alt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
