Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Niels Møller: Den brudte Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Den brudte Ring.
du, og saa trængte jeg ligefrem til at se noget med Solskin i og
iyse Farver."
„Men Mine sagde —*
Hun lo: „Mine er et gammelt Tossehoved, som aldeles ikke
forstaar Spøg. Gør du heller ikke, kæreste? Troede du virkelig,
jeg var rendt min Vej fra dig, Bassemand?"
„Nej, naturligvis ikké", sagde han med tykt Mæle. „Men
her var saa koldt, og Lampen var ikke tændt; saa gik jeg ud,
trængte ogsaa til at lives lidt op. Vent!"
Han sneg sig langs Muren og maatte stadig søge Støtte.
Aldrig havde nogen Gang kostet ham saadan Møje som disse Par
Skridt. For i de Øjeblikke kæmpede han paa Liv og Død for at
tvinge Vanvidet bort. Han kunde have kastet sig hylende over
sin Kone og slaaet, slaaet. Han hadede hende. Alt det havde
hun ladet ham lide, og nu sad hun der glad og vel til Mode! Det
brød i hans Pande, som den skulde sprænges. Hele den Aftens
Kvaler, og saa var det den latterligste Dumhed, Sludder og
Narrestreger. Han væmmedes ved sig selv, spyttede. Omsider naaede
han ud i Køkkenet. Der sad den gamle Mine og nikkede ved
Køkkenlampen. Hun får op, da han hugg Døren i og stirrede paa
ham søvnig forskrækket.
Han knyttede Hænderne og ståk Hovedet tæt ned mod
hende. „Gamle Fæ!" snærrede han raat og rasende. „Æh hæ,
hæ, hæ!" lo han, snurrede rundt og løb ind i Spisestuen. Der
brast det for ham; han faldt ned paa en Stol, bed Tænderne
sammen og græd kraftløst. Han var saa dødsenstræt.
Men gamle Mine sad og famlede ved sin Strikkestrømpe.
Skyggen af hendes Hoved stod kolossal paa Muren med spydig
fremstukne Læber.
„Ja saamænd ja saa14, knurrede hun, „ja vist saa, skæld
bare ud paa den gamle Mine. Hun er et sølle Skrog, som sagtens
ikke er bedre værd. Men hun er dog muligen ikke saa stort et
Fæ, hæ! Men hvis som hun nu havde spurgt, hvorfor Fruen tog
sin Rejsesæk med? Var det for at se Billeder, monstro? Men
det er altid rarest, naar en vender om i Tide, naar hun er ved at
gaa paa Glatis. Og saa er jeg dog hende nærmere end ham, fra
jeg var i hendes salig Moders Hus, og hun kuns var en lille Tøs.
Og lad dem saa bare skælde ud paa den gamle Mine."
Niels Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
