Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyrik.
131
hellere vil give sig den „skalkagtige Fantasus" i Vold, om Vinteren
trække i Byklæderne og om Sommeren se „den gamle Adam"
dukke op i sig og drive sit Spil, — end være færdig med det
hele som denne semitiske Dr. Relling. Med yndefuldt Vid
udtrykker to Legender fra Edens Have og Paradisets Sletter
Forfatterens mildt dømmende og kætterske Verdensbarns-Opfattelse.
En saa moden og fint kultiveret Frugt af et Talent er ikke
det, vi møder i Sophus Claussens »Unge Bander". Denne Forf.
holder sig mærkelig længe paa et noget grønt Udviklingstrin.
I Grunden tiltalende og lovende længe. Vi har saa mange smaa,
velplejede Talenter, der næsten fødes modne og ogsaa straks
standser i Væksten og blot Aar for Aar bliver ved at „konservere"
sig. Hr. Claussen, der hidtil lige saa tit har ærgret som glædet dem,
der elsker Poesi, har fuldt op af den store, sorgløse
Umiddel-harhed, der f. Eks. er Herskermærket hos Drachmann. Han ryster
Vers ud af Ærmet med en vilds Glæde over sære eller blankt
skinnende Rim og er lige saa uskyldig glad ved sig selv over en
flov Vits eller et kaadt Bukkespring som over et fint Fleuretstød
eUer et yndefuldt Pastorale. Hele hans lyriske Temperament med
dets ujævne Inspiration og fuldkomne Mangel paa Selverkendelse
kommer frem i hans „Unge Bander".
Den fødende Stemning bagved Bogen er frodig og frugtbar nok.
Opslaget er løfterigt, som det gives i Prologen „Frk. Regnvejr" med
de yndefuldt og skælmsk turnerede Vers, den letsindige
Foraars-scherzo og ganske ansvarsløse Naturhengivelse, „som viljeløst
Draaberne vil". Ideen i Fortællingen er lykkelig og aabenbart et
Elskovsbarn af Forf.’s Muse: en østjydsk Fjordby, i hvis Ungdom
.Revolutionsaarene" 85—86 og en ung københavnsk Bohéme og
Venstrejournalist faar Blodet til at gære, saa det pludselig under
Parolen „nu eller aldrig* giver sig til at syde og bruse ud over
alle Bredder. Unge, blegsottige Provinsfrøkener, der med ét faar
det for trangt bag Kjolelivet, og jævne Købstadkommis’er, hvis
Kravetøj begynder at snære om Halsen, bryder som en fælles
»ung Bande" for en kort Sommer ud af Kedsommeligheden og
Spidsborgeriet. Som stueblege Potteplanter har de staaet og tørstet
efter Regn og frisk Luft, og en opsparet, ubevidst Revoltetrang
udlader sig pludselig af den skikkelige Højrekøbstad. Og den unge
Erik Kølby flagrer som en Flue i et Spisekammer om mellem
de vævre Aasum-Døtre — „kække Republiker i Skørter" — og
excentriske Prokuratorfruer, der af moderne Romaner har lært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
