Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
143
Førergaver, saa kunde han dog ikke med en overlegen Begavelse
som Monrad ved sin Side blive den egentlige Fører; bedst havde
det vel været, om Hall havde kunnet underordne sig Monrad, og
denne saaledes styre Partiet gennem ham, men dertil var
Afstanden mellem dem ikke stor nok, og dertil var Hall for
selvstændig en Natur. Følgen blev da, at Partiets Ledelse blev
springende og usikker; Hall eller Monrad førte an, alt eftersom
det var Magsvejr eller Storm. At Orla Lehmann skulde taget
Ledelsen, derom var der ikke Tale. Han gik i Spidsen i de Dage,
da det gjaldt at vække Folket; han gav Partiets Stemninger de
lødigste Udtryk, men til at føre an i praktisk Politik passede hans
følelses- og fantasirige Natur ikke.
Dette Forhold virkede naturligvis uheldigt paa Partiets
Disciplin, og ogsaa andet traadte i Vejen for denne. Det følger af
sig selv, at de betydelige Mænd, som hørte Centrum til, havde
hver sin private Mening, og det var overordentlig vanskeligt at
samle alle disse Meninger under en Hat; Gang efter Gang ser man
Centrums Medlemmer i Rigsdagen splittede til alle Sider. Endnu
værre var det dog, at det rette Sammenhold mellem Førerne og
de Menige ofte manglede. Førernes politiske Anskuelser var
gennemgaaende et stort Skridt forud for deres Vælgeres. For
Købstadsbe-folkningen var den Slags Ting som Førernes Kamp for Bønderne,
den almindelige Valgret og den almindelige Værnepligt noget ret
ubehageligt, og ofte vaklede de. Naar Centrums Mænd stadig
kom ind paa Rigsdagen i anseligt Tal, skyldtes det ofte mere
deres personlige Anseelse end Partiets Magt over Vælgerne, og
sørgelige Følger skulde denne Mangel paa Disciplin faa i
Spørgsmaalet om Slesvigs Deling.
I en Henseende var Partiets Sammensætning saare heldig;
de Dele af Folket, som hørte det til, dannede ikke en særlig Klasse
med fælles økonomiske Interesser; de havde før 1848 hverken
været herskende eller undertrykte, de havde nu ingen tilvant
Herskermagt at værne, ingen blodig Uret at hævne. Deraf det
besindige Maadehold, som udmærker dette Parti i Modsætning til
deres Modstandere af Højre og Venstre.
Derimod gav deres Mangel paa øvede Diplomater dem en
saare vanskelig Stilling overfor Højre. Næsten alle vore
Diplomater var tyskdannede og trods al Loyalitet halvt
slesvig-holstensk sindede: og havde de end ingen anden Dygtighed end
den, Rutinen giver, saa gav dog allerede denne dem en stor
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
