Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Munch: Centrum, Venstre og Højre 1848—54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Centrum, Venstre og Højre 1848—54*.
157
Alverden rejser et Rædselshyl imod, saa længe det blot er
Planer, som man tror at kunne standse med tomme Trusler, det
rører ingen en Finger mod, naar det først er en Kendsgerning.
Saa „fantastiske" Planer nærede dog den Gang næppe nogen
dansk Politiker, og i hvert Fald havde man i 1848 fuldt op at
gøre med Øjeblikkets Krav, og siden — da var det svundet det
eneste Aar, i hvilket der var ryddet tilstrækkeligt op i Folke- og
Kongefordomme til at muliggøre store Tankers Gennemførelse.
Ogsaa for Slesvigs Deling var 1848 Mulighedernes Aar. Vel
havde Slesvig-Holstenerne hurtig forladt deres Tilbud derom, men
Stormagterne — ogsaa Preussen — støttede i dette Aar
Delingsforslaget. Længe stred Martsministeriet imod uden bestemt at
afslaa det; men da i Efteraaret Palmerston for Alvor drog
Forslaget frem, erklærede de 3 nationalliberale Ministre og den udpræget
nationale Knuth sig for at akceptere Forslaget, og ogsaa
Tscherning gik med dertil — trods sit Sværmeri for Traktaterne —
ledet af sin vante Pessimisme. Det er muligt, at man kunde have
opnaaet Sli-Husumlinien, sandsynligt, at i det mindste en Linie midt
imellem denne og Flensborg-Tønderlinien havde kunnet sættes
igennem, og der er ikke mindste Tvivl om, at det vilde have været
rigtigt at gaa ind paa Delingen trods alle de Farer, den frembød,
naar Holsten og Sydslesvig alligevel skulde være en Del af
Monarkiet. Ingensinde blev Mangelen af en anerkendt Fører for
Centrum, Mangelen paa Disciplin i Partiet mere skæbnesvanger end
her. Partiets største Del, alle dets Menige gik mod Delingen. Den
Hindring havde Monrad og Lehmann dog maaske kunnet rydde
bort. „C’est mon afifaire", skal Monrad have sagt til Bardenfleth
om en mulig Opposition mod Delingen fra den nationale Presse.
Men der var andre Hindringer. Venstre gik selvfølgelig mod
Delingen, og Højre gjorde ligesaa. Ikke blot stemte højre Fløj
af Ministeriet mod den, men alle Partiets Mænd greb med Glæde
dette Vaaben mod de forhadte Martsministre. Ejderstaten stolede
de paa, at Europa vilde hindre; kunde de nu hindre Delingen,
saa var kun Helstaten tilbage. Endelig mente de, at Slesvigs
Deling vilde gøre det alt for let for Monrad at gennemføre sit
Grundlovsudkast, medens det syntes umuligt at gennemføre det
uændret, hvis det skulde gælde hele Slesvig. „Selv Reaktionens
Mænd, for hvem „Ministeriet fra Gaden" var en Uting, hørtes
den Gang, for at komme samme til Livs, at istemme de modige,
krigslystne Toner", skriver Clausen. Værst blev det, at denne
Tilskueren. 1895. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
